jaloux på min kusine

brevkassespørgsmål

jaloux på min kusine

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

heej.. jeg har en kusine. vi er omtrent samme alder. vi går på samme skole, men i paralel klasse. vi har altid været rigtig gode veninder, og da vi var små var vi også bedsteveninder. Vi har en fælles drengeven. (han går i min kusines kl.) han er megaa sød og vi har det begge godt sammen med ham. min kusine og ham er næsten lige blevet bedstevenner. jeg har det svært med det, fordi jeg er bange for at miste ham. det sidste år har vi bygget et rigtig godt venskab op, og det siger han også selv, men synes at efter de er blevet bedstevenner er mig og ham ikke så meget mere. jeg har selv en bedsteven, men nogle gange bliver jeg bare træt af ham. jeg tror måske jeg er lidt jalox på min kusine, men vil heller ikke såre hende. har sagt til hende at jeg er bange for at mig og ham mister vores venskab, men hun siger selvfølgelig bare at vi stadig er lige så gode venner?? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?? håber i kan hjælpe mig.

Svar: 

Hej med dig.

Det er ikke rart, hvis du føler, at du er ved at miste din kammerat til din kusine. Jeg tror dog ikke, at du skal være så nervøs for at miste ham, fordi du fortæller, at I har opbygget et godt venskab i løbet af det sidste år. 

Det er sådan med de gode venskaber, at man godt kan have perioder, hvor man ikke ser hinanden så meget, fordi man har travlt med andre ting. Men hvis det er et godt venskab man har, så vil der komme en tid, hvor man igen er meget sammen. Så at man ikke ser hinanden så meget i en periode betyder ikke nødvendigvis at venskabet er gået i stykker.  

Du fortæller, at du er lidt jaloux på din kusine, fordi hun er blevet bedsteven med jeres fælles ven. En af grundene til at du er lidt misundelig, kan være fordi at du føler dig lidt udenfor. Det er ikke rart at føle sig udenfor, og derfor er det godt, at du allerede har snakket med din kusine om, at du er bange for at miste jeres fælles ven. Det er godt, at du fortæller hende, hvordan du har det, så hun ved, at du er meget glad for det venskab du har med jeres fælles ven.

Man kan ikke være bedsteven med alle - for det har man ikke tid til. Men du kan sagtens beholde dit venskab til jeres fælles ven, selvom din kusine er blevet bedsteven med ham. Jeg tror, at det vil være godt for dig, at du snakker med dem begge to om, hvodan det skal være nu, hvor de er blevet bedstevenner- om du nogle gange skal se jeres fælles ven alene eller om det mere skal være jer alle 3 som laver noget sammen? Og så bliver du nødt til at acceptere at din kusine og jeres fælles ven vil være mere sammen, nu hvor de er bedstevenner.

Håber det giver mening for dig.

Mange hilsner
Marianne

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program