Depressionens ende?
brevkassespørgsmål
Depressionens ende?
Jeg kan ikke klare mere. Jeg lider af en meget svær depression med psykotiske symptomer og en spiseforstyrrelse. Jeg er blevet udskrevet ungdomspsykiatrisk afdeling for 5 uger siden, efter at have været der i 2 måneder. Nu bor jeg på bosted og er et eller andet sted glad nok for det. Jeg kan bare slet ikke med de andre beboere, det er som om det ikke vil lukke mig ind. Personalet snakker jeg okay med, men jeg føler mig bare så alene. Jeg er så anderledes fra de andre piger, de går op i tøse-ting som falske negle, mærke tøj og drenge.. snakker ikke om andet. Jeg er mere stille, seriøs og føler mig noget mere moden end dem. Jeg er bange for at jeg ikke vil kunne blive venner med dem. Jeg føler mig ensom. Alene og forladt. Tankerne om at stikke af og ligge mig ud foran et tog fylder rigtig meget. Jeg vil bare væk. Væk fra livet. Væk fra mig selv. De tvinger mig til at spise og jeg bliver bare tykkere og tykkere. Jeg har et mål om at komme med på 35 kg, men det når jeg nok ikke, da jeg er bange for at jeg kommer til at tage mit eget liv inden. Jeg er bange for hvad jeg kan finde på at gøre, men en ting er sikkert; jeg kan ikke holde ventetiden ud. Alle siger at det bliver bedre. Jeg har bare ikke mere tålmodighed. Smerterne piner mig og det er uudholdeligt! Jeg vil gerne være et sted hvor man ikke kan føle eller tænke noget, og det eneste jeg kan komme i tanke om er døde. Sårene på mine arme bliver dybere og dybere for hver dag der går. Hjælp mig! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Svar:
Hej med dig
Jeg kan godt høre at det er rigtig pinefuldt for dig at være til - og med de diagnoser du har fået stillet på psykiatrisk afdeling, så er livet bestemt ingen leg for dig!
Jeg kan godt følge dig i, at du ikke synes du kan bruge det til noget, når andre siger til dig at du bare skal vente og så skal det nok blive bedre - fordi det er jo nu og her at livet føles uudholdeligt for dig. De siger det selvfølgelig til dig i den bedste mening, men det kan være svært for andre at sætte sig ind hvordan det er, når man oplever livet så pinefuldt som du gør. Dvs når man ikke kan holde sig selv, sine tanker og følelser ud.
Du fortæller også om din følelse af ensomhed i forhold til de andre beboere på opholdsstedet og jeg tænker at der nok er 2 ting i det:
For det første, så når man har det så dårligt så kan man godt komme til at udstråle/signalere overfor andre at man gerne vil holde sig mest til sig selv (- selvom det slet ikke er det man i virkeligheden vil). Dvs så andre læser dine signaler som at de skal lade dig være og derfor gør det.
For det andet så kan dine egne psykiske symptomer (som du også har været indlagt med) også få dig til at misforstå de andres signaler, således at du tænker noget om de andre som måske ikke er rigtigt. Dvs så du f. eks kan komme til at brygge nogle historier sammen i dit hoved om hvad de andre synes og tænker om dig, som ikke helt svarer til virkeligheden.
Så disse 2 "fænomener" (dvs ting der sker), tror jeg du skal være opmærksom på.
Jeg er glad for at høre at du har det fint med personalet på opholdsstedet og jeg tænker at du bør bede dem om hjælp til at holde øje med hvornår der sker det ene og hvornår der sker det andet, af de 2 ting. Det kan nemlig godt være vanskeligt at holde styr på selv. Lad evt èn fra personalet du er særlig glad for, læse dit brev og mit svar, fordi det er så vigtigt at de mennesker som skal passe på dig, er klar over hvordan du har det. Så giver du dem den allerbedste mulighed for at støtte dig i dagligdagen. På dèn måde rækker du også ud af ensomheden på og får hjælp til at blive opmærksom på "signalerne".
Jeg synes livet er værd at kæmpe for - og at give op ville være ærgerligt. Fordi når livet føles uudholdeligt, så gælder det om at finde frem til de "redskaber" der skal bruges. Det skal du sørge for at lade de voksne på opholdsstedet hjælpe dig med, synes jeg :)
Hvis du har brug for mere fra os, er du også velkommen i vores chatrådgivning.
Kærlige hilsener til dig fra Denise
Relateret indhold
Hjælp
Hej. Jeg er en pige på 15 år og jeg er lige startet på efterskole. Siden min forældre blev skilt for 2 ½ år siden, har jeg haft det meget blandet. I nogle perioder har jeg været glad, men nogle ange bliver jeg bare så ked af det i længere tid. Siden jeg startede på efterskole har det bare gjort...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Hjælp :/
Hej jeg skriver her fordi jeg virkelig er på fandens mark, eller hvad man nu siger. Jeg har brug for at det er en kvinde der læser brevet og ikke en mand. Ikke fordi jeg ikke kan lide mænd, men fordi jeg har brug for en af samme køn som læser det og ja det kan sikkert virke skide barnligt, men...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Spiseforstyrrelser mm
Hej cyberhus
som sagt er emnet spiseforstyrrelser mm, jeg har spiseforstyrrelse og det ved jeg. Jeg prøver at komme over det og ikke kaste op hver gang jeg har spist men det går ikke, hvis jeg spiser noget især hvis det er noget usundt får jeg det vildt dårligt og går ud og kaster op,...
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
