Hey,

Hvor er det godt, du skriver. Dit spørgsmål er noget, som alle mennesker har overvejet og prøvet at finde en løsning på. Hvordan kan jeg blive sikker på, at den jeg er forelsket i, også er forelsket og interesseret i mig, inden jeg spørger, om vi skal være kærester? Og hvad sker der bagefter, hvis jeg bliver afvist? Vil jeg miste en ven, og vil folk snakke om mig? De spørgsmål har jeg også tænkt over. Og jeg vil gerne prøve at komme med nogle svar.

Det er fantastisk at blive forelsket, og det er endnu mere fantastisk, når ens forelskelse bliver til et forhold, og man oplever at blive kærester med den, man er forelsket i. Desværre findes der ikke nogle garantier for, at ens følelser bliver gengældt. Der vil altid være et element af usikkerhed. Især i starten, hvor man venter på, at der er en, der tager det første skridt, vover pelsen, viser sin interesse og spørger den anden.

Hvis man ikke kan finde ud af at være ligeglad med, hvad den anden og de andre tænker, så er det bedste man kan gøre at prøve og minimere usikkerheden. Prøv at komme til at snakke endnu mere med hende, end du gør nu. Prøv altså at lære hende endnu bedre at kende. Måske ligefrem blive hendes ven. Så kan du bedre fornemme, om hun er interesseret i dig som mere end bare en ven. Og altså bedre finde ud af, om hun kunne være interesseret i at blive kærester med dig.

Efter lidt tid kan du så prøve at spørge hende, om hun kunne tænke sig at se en film med dig, enten i biografen eller hjemme hos en af jer. Du kan også spørge hende, om hun vil med ud og have en is eller en burger, eller om I måske skulle tage på skovtur eller på stranden en dag, vejret er godt. Det gode ved den slags konkrete forslag til noget I kunne lave bare jer to er, at det både er noget, venner kan lave og noget, som et kærestepar kunne finde på. Hvis hun siger nej, kan du så bare lade som om, at du ikke mente noget særligt med det og sige okay. Forhåbentligt vil hun så stadig snakke med dig og ikke være blevet alt for genert over, at du på den måde har spurgt hende, om hun har lyst til at lave noget. Hvis hun til gengæld siger ja, kan du tage det som et tegn på, at hun i hvert fald synes, at du er sød nok til, at hun gider hænge med dig alene. Og altså gider hun måske også godt lære dig endnu bedre at kende ved at blive din kæreste.

Hvis dine venner og de andre i skolen hører om det og begynder at drille dig, må du prøve at tænke på, at de i virkeligheden måske er lidt misundelige og godt kunne tænke sig, at det var dem, der havde turdet at springe ud i det og spørge en pige ud. Prøv at være cool og ærlig omkring det ved at sige "ja, jeg syntes hun var sød og så gjorde jeg noget ved det. Og hvad så?!". Prøv at trække lidt på smilebåndet af det. Så plejer de fleste drillerier at stoppe.

Som du kan se, findes der ikke en opskrift på succes i det her. Sådan er kærlighed desværre. Men prøv at stole på dig selv. Kast dig ud i det. Jeg krydser i hvert fald fingre for dig.

Held og lykke med det. Jeg håber, du kan bruge mine gode råd. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner, Trine