Hej med dig

Jeg kan godt høre på dig at det er svært lige nu og at du synes det er svært at få den hjælp som du har brug for. Lige nu synes du faktisk det er så svært, at du bare har lyst til at forsvinde og dø.

Når man går rundt i lang tid og har det svært og måske også føler at man går rundt alene med det, så kan det godt føles så svært at man har lyst til at dø. Så forsvinder smerten, men alt andet forsvinder også. Også muligheden for at det kan blive nemmere at være dig og at du så kan nyde et lang og godt liv.

Heldigvis så er der hjælp, også for dig. Du skriver at du har prøvet alt slags hjælp, men at intet virker. Jeg har et par forslag til dig, som jeg håber du vil gribe.

1. Ærlighed først og fremmest.

Når der er noget som føles svært inden i, kan det også være vildt svært at snakke om det. Sommetider er det også meget uoverskueligt og det er ikke altid man ved hvorfor man har det på den her måde. MEN for at man kan få hjælp, skal de voksne vide at du har lyst og brug for hjælp og det vil sige at du skal fortælle om de følelser og tankjer du har inden i, også selvom du ikke tror det er vigtigt.

2. Finde de rigtige voksne

Når man så er klar til at få hjælp, så er det vigtigt at finde de rigtige voksne. Og jeg har nogle forslag til dig her:

- Cyberhus chat. Her kan du chatte anonymt med en voksen som er vant til at chatte om de ting der er svære. Udover at få  snakket om tingene og at du kan øve dig i at få sat ord på det hele, så kan i sammen finde de voksne som også kan hjælpe dig irl.

- LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelse. Her kan du finde forskellige muligheder for rådgivning og her sidder der også voksne som kender meget til det her med at tingene vælter og livet er svært.

- Din læge/forældre. Du spørger mig om hvor meget du skal veje før de tager dig alvorligt og indlægger dig. Selvom du skulle blive indlagt, så betyder det ikke at de kan hjælpe dig. Det hele afhænger af om du vil hjælpes. Derfor er der ingen grund til at sulte dig selv og så blive indlagt. Du kan lige så godt få sat ord på det nu. Prøv at få fortalt dine forældre om de her ting der er svære og måske kan i sammen gå til din læge.

Du skriver at du havde prøvet alt, men har du også prøvet en psykolog, hvor du fik fortalt om de følelser du havde inden i.

Jeg ved godt at det her er svært og at du sikkert har hørt om de her muligheder før, men det ændrer ikke ved at det er vejen frem. Det er dit liv og det er op til dig at vælge det. Men vælger du livet og vælger du at det skal være nemmere for dig, så sstår der voksne klar til at hjælpe dig.

Jeg synes du fortjener at tingene bliver nemmere og det kan det. Så kæmp videre og så skal det nok lykkes..

Venlig hilsen

Erroll