Mit liv er et helvede!

brevkassespørgsmål

Mit liv er et helvede!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 6 måneder siden

Hej... Jeg er en pige på 14 år (8.klasse) som bare har det af helvede til (undskyld sproget!). Mit selvværd er i bund, og mit største ønske er at det bliver bedre! Hver dag vågner jeg og frygter hvordan dagen bliver. 1. problem Skolen! Alle siger at jeg er klog, men lige så snart vi skal lave en vigtig matematikprøve, eller afleveringer, kan jeg ikke finde ud af det. Lige for tiden får vi mega mange lektier for, især afleveringer, fordi vi skal have 3. standpunktskarakterer i næste måned. Jeg presser mig selv til det yderste, og jeg kan mærke på mig selv at jeg ikke kan klare det. Jeg laver lektier flere timer hver dag, og jeg har tit kvalme/ondt i hovedet. Min far sagde endda til mig: ”Jeg vil have den gamle Christina tilbage” og jeg forstod det godt. Jeg er hele tiden sur, trist og stresset over at det hele skal være færdigt og perfekt nok til at kunne afleveres. Jeg kan godt bryde sammen i gråd eller få vredesudbrud flere gange om dagen for meget små ting, og det er overfor helt uskyldige mennesker som min familie. 2. problem Min psyke! Jeg tænker altid negativt, og har rigtigt svært ved at tale med folk i virkeligheden om mine problemer. Jeg har også fået en dårlig vane med at bare at skrive til f.eks. jer eller andre ”hjælpesider”. Jeg har gået til psykolog før, men jeg kunne bare ikke sige sandheden til hende, så det endte med at jeg stoppede og her sidder jeg igen… Findes der ikke en slags internetpsykolog? 3. problem. Kærligheden! Jeg har aldrig haft en kæreste, og nu hvor jeg ikke har nogle venner har jeg massere af tid foran computeren. Jeg har et par sider hvor jeg plejer at finde nogle søde fyre at chatte med, men de er for det meste ”gamle” dvs. over 16. Når jeg snakker med dem gennem computeren behøver jeg ikke tænke på hvad de synes om mit udseende og det gør det hele nemmere, men de fleste spørger også om vi ikke skal mødes. Jeg siger selvfølgelig nej, men jeg vil gerne. Jeg ved at mine forældre ville dræbe mig hvis de opdagede at jeg chatter med dem, og derfor ville jeg heller aldrig få lov at mødes med dem. Jeg tør ikke at gå imod mine forældre (det er godt, vil du sikkert sige) men jeg føler mig bare så svag når jeg ikke tør at gøre det :'( og kan jo ikke bare vente 4 år med at mødes med dem… Håber virkelig i kan hjælpe, og undskyld at det blev så langt :( Hilsen Christina

Svar: 

Hej Christina

Du behøver slet ikke at undskylde for at skrive herind, jeg kan både klare meget lange spørgsmål og bandeord..:)

Og hvor er det bare godt at du kan skrive herind og få det hele ud. Du går rundt og tænker på en masse lige nu, en masse ting som du gerne vil gøre noget ved og det er bare super. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig og jeg tror du har en del gode muligheder. Men lad os tage dine spørgsmål fra en ende af:

1. Skolen.
Det lyder til at der er fuld tryk på lektiekedlen og at det faktisk er blevet for meget. Du presser dig selv til det yderste og du føler ikke at du er god nok til prøver og matematikafleveringer.

Det er hårdt at gå rundt og være presset på den måde og jeg kan godt forstå at du bliver sur/stresset og får ondt i hovedet. Det er signaler som du skal tage alvorligt, fordi det er din krops måde at fortælle dig, at noget er galt.

Lektier og skole skal ikke fylde så meget når du er 14 år og du skal ikke lave lektier flere timer om dagen. Det er jo meget nemt for mig at sige og det betyder ikke at det er nemt at lave om på. Man kan nemt blive fanget i et mønster hvor det hele bliver svært og derfor skal du have hjælp af en voksen til at ændre lidt på nogle ting. Heldigvis kan det lade sig gøre, men det kræver at to mennesker kommer på banen.

Prøv at fortælle din lærer og din far lige nøjagtig det du har skrevet til mig, og at du gerne vil have hjælp til at føle dig mindre presset. Bare det at få snakket det igennem kan være rart for dig, og din lærer har garanteret oplevet det mange gange før og derfor kan i sammen lægge en plan så det bliver nemmere for dig.

2. Psyke.
Det kan være svært at snakke med andre mennesker om ens egne problemer, men det betyder ikke at du skal give op. Det er noget du kan lærer og jeg synes du er kommet godt i gang. Jeg synes du skal prøve det her med din lærer og din far. Hvis det er for svært, så skriv det til dem først, så er du ligesom kommet i gang. Hvis det virker for svært, så log på chatten her i Cyberhus og brug de voksne der som en øveklud og måske kan det være rart for dig. Det er lidt som netpsykologer. Det er ikke nødvendigvis psykologer, men de har meget erfaring med at chatte med unge om svære ting.

3. Kærester.
Jeg synes det er helt ok at du ikke har en kæreste. Det er meget forskelligt hvornår man er klar til det og jeg synes også det er okay at du flirter med nogle drenge over nettet. Jeg synes det er okay at mødes med nogle af dem, men det er vigtigt at dine forældre ved det og at i laver en aftale om det, så det er sikkert for dig. Hvis de ikke vil have det, så må du vente.

Jeg synes du skal tænke på at få snakket med din far og din lærer, og så tænke på at du nok skal nå det med kærester. Det hænger også sådan sammen, at hvis du er glad inden i, så kommer kærligheden også lidt nemmere. Derfor arbejd med det første og lad det andet komme af sig selv..:)

Så har jeg lige lyst til at fortælle dig, at livet går op og ned og sommetider kan det faktisk føles rigtig svært. Lige nu oplever du at det hele er lidt uoverskueligt og det er helt ok. Når vi oplever sådanne perioder så skal vi snakke med nogen om det, fordi på den måde kan vi komme videre i vores liv. Du oplever lige nu at der er svære ting og derfor skal du bruge de voksne omkring dig og så tror jeg du vil opleve at tingene bliver nemmere.

Du gør en masse rigtige ting og nu skal du tage det næste skridt..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program