Jalousi
Jalousi
Jeg har skrevet indlægget i debatten, men har ikke fået nogen respons, ved ikke om jeg ikke har ventet nok eller.. Men under alle omstændigheder, selvom det er godt at dele sine tanker med andre unge og sådan ville jeg gerne have skrevet det her også, for at få svar fra nogle professionelle, så jeg skriver det her, og regner med det er ok (: Jeg er en pige på snart 17 (: Jeg har haft mange ting at tænke på, så jeg har fået en proffessionel at snakke med, som har hjulpet mig meget. Men mange af mine tanker og problemer stammer fra mit forhold med min kæreste (snart 18), som jeg ellers elsker rigtig højt!. Vi har fået det meget bedre sammen, men vi er begge helt vildt jaloux, og det er et stort problem for vores forhold. Vi har planer om at flytte sammen i sommerferien, og starte på samme gymnasielle uddannelse, da vi interesserer os meget for de samme ting. (jeg er først blevet mere jaloux efter jeg fik ham, fordi han er så jaloux. han var jaloux på mine veninder. efter påvirkningen blev jeg også lidt jaloux på hans vennerm, selvom jeg ikke ønskede at isolere ham!! Men vi kom til at isolere hinanden, og vi vil gerne ud af det.) Vi har snakket om at alt skulle være anderledes der, han skulle flere venner og jeg flere veninder og vi skulle kunne være lidt mere åbne og havde fælles venner også. sådan, så vi ikke er 100% isolerede. Jeg har ikke nogt specielt behov for at have en masse drengevenner og han har ikke noget behov for veninder, så hvis jeg kan snakke med hans venner og han med mine veninder er det fint for mig, bare jeg kan have veninder. Vi er bare begge rigtig bange for at vi vil være dårlige til at give hinanden frihed. vi har været isoleret i et stykke tid nu, og det er besværligt at skulle give frihed og frygten for at betyde mindre for den anden, er der altid. Men jeg vil så gerne kunne give ham den frihed. Hvordan gør jeg? Hvordan gør vi? Jeg vil ikke kontrolleres af min jalousi!! Forresten ved jeg hvordan jeg gerne vil have tingene skal være, men er dårlig til at sige "det sådan det blir, slut." og dårlig til at sætte krav og give mig selv friheden til at gøre de ting jeg gerne vil, bl.a pga. min kærestes jalousi, og fordi han er af dominerende natur. fra hans far side er han vant til at få sin vilje, og til tider siger han at jeg ikke elsker ham, hvis jeg vil noget, han ikke vil have. selvom jeg siger at det er løgn så bliver han jo bare "ked" og prøver lidt at manipulere mig til at følge hans vilje. jeg ved han ikke gør det med vilje, men hvordan skal jeg sætte de grænser, og få gjort hvad jeg selv ønsker, uden at miste ham? D.
Hej D
Jeg synes det er rigtig godt, at du har skrevet til brevkassen. Jalousi og det her med at isolere sig som par, er både svært at leve i og kan være svært at lave om på, hvis man har gjort det i lang tid.
Jeg synes det er ret flot, at i på den måde kan snakke om det og at i kan mærke, at det ikke er sundt for jeres forhold. Det lydre til at I holder rigtig meget af hinandne og gerne vil gøre det bedste for jeres forhold. Det er super godt og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig og jer :)
Og i har helt ret. Når man begynder at isolere sig som par, så afskærer i hinanden fra en masse gode oplevelser og venskaber. Og venskaber er meget vigtige, fordi de giver meget af det som man ikke kan få i et parforhold. Og man kan ikke få det hele i et parforhold. Venskaber giver en mulighed for at snakke med andre om ting som man ikke lige snakker med sin kæreste om. Gider din kæreste for eksempel at snakke om sommerfarverne i den nyeste mode eller gider du at snakke om samtlige spillere ved VM i fodbold. Bare et eksempel :)
Man kan også have det skægt på forskellige måder og derfor er det også vigtigt at være sammen med forskellige mennesker. Jeg tror ikke det er de samme vittigheder i siger til hinanden og som drengevenner siger til hinanden :)
Alle de oplevelser man får hver især sammen med sine venner, eller alene, giver en masse gode ting og man bliver i godt humør. Det gode humør tager man så med hjem til kæresten og det betyder faktisk at man har et meget bedre forhold, fordi både du og han kommer med en masse positiv energi.
Nå, men det her ved i måske godt, men hvad kan i så gøre for at komme derhen igen, hvor det er okay at være sammen med sine venner.
Jeg har to forslag:
1. I skal stille og roligt prøve at give hinanden frihed. Lav nogle aftaler hver i sær og snak med hinanden om hvad i skal. Når i så kommer hjem igen til hinanden, så snak om hvad i har lavet og hvad der var dejligt. Det er meget vigtigt at i respektere at forskellige ting gør jer glade og at i prøve at glæde jer over at den anden er glad.
Lav nogle aftaler med jeres venner og veninder hver for sig, måske start med en om ugen. Aftal at i skal afsted og der er ingen undskyldninger. Det tager lidt tid, fordi i skal lige vænne jer til det igen og så langsomt vil i måske opleve at det er ret fedt.
2. Det kan godt være lidt svært at klare alene og lige som du har gjort her, så har i brug for støtte i det her. Prøv at aftale med et par gode venner og veninder, at det er her jeres plan. Så kan de hjælpe og støtte jer i det.
Jeg synes også en eller to voksne kunne være gode og jeg vil vil foreslå jeres forældre. Måske har de nogle erfaringer og råd som de kan give jer.
Ellers vil jeg til sidst foreslå chatten her i Cyberhus. Her kan i begge chatte med en voksen og måske kan i også bruge den som en støtte.
I er på rette vej og det er bare så godt. Så arbejd videre..:)
Venlig hilsen
Erroll