Jeg vil væk!

brevkassespørgsmål

Jeg vil væk!

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Væk herfra.. helt væk.. Min historie er vel i bund og grund fuldstændig irrelevant for andre, jeg føler skyld for overhovedet at bede en anden om hjælp/om at forstå.. Men nu prøver jeg alligevel. Jeg er en pige på 18 år. Jeg bor sammen med min mor, far & lillesøster på 6 år. Jeg har altid været uønsket, følt mig uønsket. Min far har aldrig kunnet lide mig, hvilket han altid har givet udtryk for, både fysisk og psykisk, her ønsker jeg hverken medlidenhed eller ynk, da jeg ikke ønsker at være svag. Jeg vil bade ud, væk, langt væk. Jeg har lidt i spiseforstyrrelse & lå på sygehuset i 2 år. Jeg har forsøgt selvmord flere gange. Det mest ironiske er at jeg ELSKER livet & er så vanvittigt bange for at dø, men nogle gange så virker det hele bare så forbandet håbløst. Min mor har aldrig sagt noget til at min far har slået mig, aldrig. Da jeg sagde til hende at jeg ville melde det, sagde hun at det ville kun ødelægge familien og min søsters opvækst. Min søster er utrolig elsket af alle, hun er vanvittigt forkælet. Hun går tit grædende ud til mine forældre og siger at jeg har slået hende, hvorefter de naturligvis flipper ud på mig og jeg står kun tilbage med mine ligegyldige ord. Min søster, mor & far har lige været en uge på ferie, hvor jeg passede huset & alle mors katte. Jeg var SÅ ked af at jeg ikke måtte komme med dem, men efter de er kommet hjem, har de kun klaget over at det var så træls at være hjemme ved mig igen & de ville ønske at de kunne være blevet der, så de ikke skulle se på mig. Dette er ordret deres ord og de kalder mig barnlig/umoden, når jeg græder over det, hvilket gør at jeg bare hader mig selv endnu mere. Jeg mener selv at jeg er utrolig stærk og moden på baggrund af de ting, som jeg har oplevet i min barndom. Min far slår mig ikke mere, det stoppede for 1½-2 år siden, men nu kører de bare på mig psykisk begge to, hvilket virkelig er hårdt. Jeg elsker min mor noget så højt, men når hun siger de ting, så kan jeg ikke lade være med at ønske mig langt væk. Jeg går på gymnasiet & skal starte i 3. g efter sommerferien. Jeg får 1200 om måneden i SU og jeg har ikke noget arbejde, da jeg har søgt forgæves overalt, så jeg har ikke råd til at flytte. Kan kommunen på nogen måde hjælpe mig? - Hvis ja, hvordan?

Svar: 

Hej med dig

Først vil jeg gerne fortælle dig, at du er ret god til at forklare hvordan du har det og den hverdag du har derhjemme. Og det er faktisk ret stærkt,. fordi det kan være svært at sætte ord på det som gør ondt. Det betyder at du har tænkt over det, og at du kan gennemskue hvordan noget af det hænger sammen, og det er godt..

Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig og måsker kan du bruge noget af det jeg skriver.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært lige nu, og ud fra de ting du fortæller mig, så synes jeg ikke dine forældre behandler dig særligt godt. De ting de siger til dig er faktisk ulovligt, fordi det er forældres opgave at passe på deres børn, både psykisk og fysisk. Og det lyder ikke til at de passer ordentligt på dig.

Du skriver, at du er blevet slået af din far og at din mor sagde at det ville gå ud over dine søskende. På den måde føler du et ansvar for dine søskende og det er ikke fair. Det er nemlig ikke dit ansvar, men dine forældres, men det betyder at du ikke tør melde det og dermed får du ikke den hjælp du har brug for.

Du skriver du elsker livet og det synes jeg er dejligt at høre. Fordi det er her du kan finde energien og modet til at gribe nogle af de muligheder du har til, at dit liv kan blive lidt lettere.

Ud fra det du skriver, så har du brug for at nogle voksne professionel hjælper dig. Måske har du også brug for at komme lidt væk hjemmefra. Og det kan du få hjælp til.

Jeg synes det er vigtigt at du tager kontakt til din kommune og bede om at snakke med socialforvaltningen. Her sidder der socialrådgivere som vil kunne fortælle dig om hvilke muligheder din kommune kan tilbyde dig. Måske har de mulighed for at støtte dig med en bolig.

Jeg synes også du skal få ringet til din læge, fordi jeg synes du har behov for nogle samtaler med en psykolog. En psykolog kan være rigtig god til at få lidt styr på alle ens tanker og følelser, og på den måde få mere overskud til at klare nogle af tingene. Din læge kan få henvist dig til en psykolog.

Til sidst vil jeg også foreslå dig chatrådgivningen her i Cyberhus, fordi her sidder der voksne du anonymt kan chatte med. Jeg tror det kunne være rart for dig og måske kan de også hjælpe dig med at få fat i de helt rigtige mennesker..

Du fortjener en bedre hverdag, hvor dine forældre ikke siger de ting til dig og hvor du kan begynde at få smilet igen. Og der er muligheder og du er i gang..Så find alt dit mod frem og tag det næste skridt..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program