Børneorm??
Børneorm??
Hej med jer. Jeg er en pige på 16 år. Her for et par år siden (3-4) , bemærkede jeg at det begyndte at klø i endetarmsåbningen. Jeg lod det være i et stykke tid, men så begyndte jeg at finde små "tråde" i min afføring. Jeg snakkede med min mor om det og hun sagde at vi skulle finde en dag til at gå til lægen, men vi løb fra det, da det ikke begyndte at klø mere og jeg troede at de var "gået væk af sig selv" ... Men så her er mit store spørgsmål, kan jeg muligvis stadig have dem? Jeg har ingen form for symptomer, såsom energimangel, vægttab, kløe eller noget. Ville bare lige spørge, da jeg tænkte over det her forleden dag og synes det er rimelig ulækkert, da vi snakker om orme der lever inde i mennesker. =D Håber I vil svarer så hurtigt i kan. MVH. Jasmin.
Kære Jasmin,
Jeg kan godt forstå at du synes det lyder ulækkert at der er orme der vokser inde i kroppen. Så lad os se om vi ikke kan komme dem til livs.
Børneorm vokser inde i tarmen. De kommer ind igennem munden, og man bliver oftest smittet hvis man bor eller er meget sammen med en anden person, som har børneorm. Det kan både være igennem et håndklæde, via luften eller i maden. Når man får børneorm vokser de i tarmen og lægger æg omkring endetarms åbningen. Her kravler ormen ud og lægger æggene om natten. Det er æggene der gør at det klør. En orm kan leve cirka tre måneder, men kan i mellemtiden lægge mange æg, som så danner nye orm. Derfor vil man blive ved med at have orm i tarmen indtil de er behandlet.
Der er mange forskellige orme, som kan vokse inde i tarmsystemet, men når du ingen symptomer har efter så lang tid, så synes jeg det er mest sandsynligt at det er børneorm du har. Derfor synes jeg helt sikkert du skal huske din mor på hvad I snakkede om, og gå til lægen. Man kan finde ormen ved at tage tape omkring endetarms åbningen og få nogle af æggene til at klistre på det. Der er flest orm om natten og du kan måske selv tage en 'tape-prøve' om morgenen og så tage det med til læge. Ja, jeg ved godt det lyder meget skørt.
Ormene er nemme at behandle og din læge vil nok også foreslå at din familie bliver behandlet, hvis det er børneorm du har.
Held og lykke.
Venlige hilsner fra Line