undskyld at jeg skriver igen

brevkassespørgsmål

undskyld at jeg skriver igen

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

hej mange gange unskyld for jeg skriver igen:( men jeg skrev herinde i febuar om at jeg var forelsket i en dreng og nu har jeg spurgt ham om vi skulle komme sammen han har lige svaret "jeg tror ikke at det er en god ide... men vil godt være venner!" hvad betyder det jeg sider næsten og græder for jeg tænker hele tiden på ham :'( hvad skal jeg gøre

Svar: 

Hej Pige

Først vil jeg starte med at sige, at du på ingen måde skal sige undskyld for at skrive. Vi er her for at lytte og hjælpe, så du må endelig skrive hvis du har brug for hjælp og et godt råd.

Jeg kan godt forstå du er ked af det, det er helt naturligt og det er helt sikkert svært at være forelsket i en som ikke har de samme følelser over for dig. Så det er okay at være ked af det.

Jeg syntes det rigtig flot af dig, at du turde spørge ham og selvom det ikke var det svar du håbede på, syntes jeg godt du kan være stolt. Det lyder som om han syntes om dig, men desværre ikke på den måde som du syntes om ham. Han skriver at han gerne vil være venner med dig, men at det ikke ville være en god idé at være kærester.

Det kan godt være svært at acceptere, men der er ikke så meget du kan gøre ved det, fordi du kan ikke bestemme hvordan han føler det. Men jeg tænker at du kunne starte med at være sammen med ham som venner og se hvordan i har det sammen. Det kan jo være at grunden til han ikke syntes i skal være kærster, er fordi han ikke syntes han kender dig godt nok, eller ikke selv føler sig klar til at have en kæreste, så et venskab med ham kunne da være en god start.

Jeg syntes du skulle prøve at snakke med dine forældre eller måske en ældre søskendene om det. Det kan være rigtig rart at snakke med nogen der selv har oplevet det. De har måske prøvet at være forelsket i en som ikke var det i dem, eller prøvet at nogen var forelsket i dem og de ikke var det tilbage og kan måske fortælle dig lidt om hvordan det er fra begge sider.

Det er altid en god idé at snakke med nogen som du stoler på, så det vil jeg helt klart opfordre dig til og jeg er sikker på kærligheden nok skal komme til dig.

mange tanker Malene

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program