To spørgsmål

brevkassespørgsmål

To spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 9 år 5 måneder siden

Hej :)

Jeg har to dilemma'er, og jeg håber at i vil hjælpe med dem begge.

Jeg er lidt forvirret og bange. Jeg tænker at jeg måske har en slags spiseforstyrrelse. Jeg føler mig ikke rigtig sulten for tiden, og derfor spiser jeg ikke ret meget. Jeg plejede at spise 4-5 måltider om dagen, men nu plejer jeg kun at spise 2-3. Men jeg føler mig ikke rigtig sulten nogensinde, så derfor spiser jeg ikke. Og når jeg spiser, er det små portioner.

Min storebror har lagt mærke til det, og sagde det til mig, jeg tænkte ikke på det før han sagde det. Han siger til mig at jeg er nød til at spise mere, men jeg føler at jeg bliver mæt rigtig hurtigt. Så jeg spiser kun små portioner.

Jeg føler mig utilpas når jeg spiser slik eller is. Men jeg kan på en måde alligevel lide det.

Jeg føler mig svimmel hele tiden, og jeg har hjertebanken tit. Jeg har fortalt min mor at jeg føler mig svimmel og om hjertebanken, men hun siger bare ingenting, eller begynder at tale om noget andet.

Jeg har været overvægtig siden anden klasse, men nu er jeg i overkanten af normalvægtig. Jeg har tabt mig nogle kilo, men jeg er faktisk stolt af det...

Tror i måske at det er spiseforstyrrelse?

Mit andet dilemma:

Mig og en dreng har noget kørende, og jeg kan rigtig godt lide ham, og jeg tror måske at han kan lide mig. Men jeg er ikke helt sikker. 

Vi har kysset og snavet rigtig tit, og så har jeg også givet ham blowjob og handjob og han har givet mig finger.

Så for to dage siden havde vi samleje, og det var min første gang. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal tænke eller noget. Men jeg tror nu ikke at jeg fortryder det. Det gjorde rigtig rigtig ondt, så vi måtte stoppe efter 1-2 min. Men det havde han det okay med.

Problemet er så at jeg havde virkelig brug for nogen at snakke med det om, så jeg skrev til min veninde, og jeg ved ikke hvorfor men hun var rigtig sur på mig, og forstod ikke hvorfor jeg gjorde hvad jeg gjorde. Og nu vil hun ikke tale med mig, hvad skal jeg gøre?

Jeg er kun 14 år og han er 15 år, men jeg følte mig klar.

 

Er det okay når man er 14 år? Og hvad skal jeg gøre for at min veninde ikke er sur på mig? Jeg ved ærligt talt ikke hvorfor hun er sur. Altså hun kunne ikke lide ham, men jeg troede at hun vil acceptere det jeg gjorde.

Svar: 

Hej med dig.

Det er fint, du skriver ind til os, når du har to dilemmaer, som fylder hos dig. Ligesom du har gjort, vil jeg også dele mit svar op i to.

1. Spiseforstyrrelse:

Det er trist at høre, at du går og er forvirret og bange, efter dine spisevaner har ændret sig. Det lyder også enormt ubehageligt, at du får hjertebanken og føler dig svimmel. Jeg synes, det er rigtig godt, du reagerer på, at du er begyndt at få det på denne måde, for det er bestemt ikke meningen, at du skal gå og føle disse former for ubehag.

Det er sejt, at du har turdet fortælle din mor om, hvordan du har det. Det er ærgerligt at høre, at hun indtil videre ikke har taget det alvorligt. Kan det måske skyldes, at du har fortalt hende om det i en situation, hvor hun har haft en masse andet at se til? Måske har hun været presset eller igang med at fortælle om noget andet betydningsfuldt? Når man skal fortælle om svære ting, der gør ondt på en, er det vigtigt, at situationen er helt rigtig til det. Det handler derfor om at sørge for, at begge parter har god tid og er parate til at skulle lytte og forstå. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal forsøge at hive fat i din mor igen. Spørg hende evt. om der er et bestemt tidspunkt, hvor hun har tid til at snakke med dig. Hvis I finder et tidspunkt, og du har mod til det, vil jeg råde dig til at være helt ærlig og fortælle dine tanker om, hvorfor du tror, du får det på denne måde. Din mor kan bedst hjælpe dig, hvis hun kender den sande historie om, hvordan du har det, og at du tror, det kan hænge sammen med dine ændrede spisevaner.

Jeg kan ikke svare dig direkte på, om du har en spiseforstyrrelse. At få stillet en spiseforstyrrelsesdiagnose kræver en større undersøgelse. Jeg synes dog, det er synd, at mad og mængden heraf er begyndt at fylde meget i dine tanker i en alder, hvor der sker så mange andre spændende ting, som du i stedet kan interessere dig for; venner, fritidsaktiviteter, skolen, medier osv. Derfor er det også fint, at din storebror har bemærket det og har gjort dig opmærksom på sin bekymring. Han lyder som en god storebror, så måske kan det være rart for dig at snakke med ham om det?
Måske kan du gøre dig nogle tanker om, hvorfor dit spisemønster ændrede sig? Hvis du finder ud af, at der er en specifik årsag, kan det måske blive nemmere at ændre mønstret tilbage til det normale igen. Desuden kan mad nemt komme til at fylde meget, hvis man er i en periode af sit liv, hvor man ikke har så mange andre ting at gå op i. Hvis du finder dig nogle gode interesser, kan det være, du ikke længere har lyst til at koncentrere dig om mad på samme måde som nu, fordi der er noget andet, som er mere spændende.
At du allerede nu er opmærksom på, at du måske er ude på et sidespor, er et godt tegn. Hvis det bliver ved med at fylde for dig eller måske endda bliver værre, vil jeg råde dig til at tage en snak med LMS. I deres aonyme rådgivning har de særligt meget forstand på spiseforstyrrelser og vil kunne hjælpe dig på vej ift. det, du står i. De har både chat og brevkasse - lidt i stil med Cyberhus.

2. Fyren og din veninde:

Det lyder utrolig spændende, at du har noget kørende med en fyr, som du godt kan lide, og som måske også kan lide dig. Lige så dejligt som sådan en flirt kan være, lige så forvirrende kan det dog også være, fordi man sjældent er helt sikre på, hvad hinanden vil og måske endda ikke rigtig føler, man har nogen at snakke med omkring det - præcis som du oplever.

Ift. om det er OK, når man er 14 år, kan jeg fortælle dig, at der i Danmark er en rettesnor, som lyder på, at den seksuelle lavalder er 15 år. Denne er lavet for at beskytte børn og unge mod at bevæge sig ud i sex, før de er både psykisk og fysisk parate til det. At du ikke fortryder din første gang og har haft den med en person, du stoler på og er glad for, gør, at jeg ikke mener, der er noget forkert i det. Det vigtigste er, at du ikke har følt dig presset til noget, du ikke ville. Det er i øvrigt helt normalt, at den første gang (og måske også de næste gange) gør ondt, men med tiden bliver sex for de fleste en behagelig oplevelse.

Jeg kan godt forstå, du har brug for at snakke med nogen om det. Det er trist at høre, at din veninde er sur på dig, fordi hun ikke forstår, hvad du har gjort. Der kan være flere grunde til, at hun har det sådan: måske er hun jaloux over, at du er "længere fremme" end hende, måske er hun bange for at miste dig som veninde, fordi du begynder at bruge mere tid med en fyr, eller måske er der sket en anden form for misforståelse. Selvom du fornemmer, at hun ikke vil tale med dig, synes jeg, det er vigtigt, at du forsøger igen. Det lyder som om, hun betyder meget for dig, og derfor skal du ikke acceptere at miste hende som veninde pga. misforståelser. Skriv eller sig evt. til hende, at du savner at tale med hende og har brug for at få uddybet, hvorfor hun ikke vil snakke med dig. Hvis hun ikke reagerer på det, kan du også vælge at skrive et brev til hende, hvori du forklarer situationen - set fra din side. På den måde kan det være, det går op for hende, at hun ikke har grund til at være sur, fordi hun måske er kommet til at bilde sig selv nogle ting ind, som egentlig ikke passer.
Måske har du en anden veninde, som du i mellemtiden kan betro dig til? Det kan også være, at denne anden veninde kender din rigtig gode veninde og ved, hvorfor hun har taget afstand til dig. I øvrigt skal du også vide, at du er velkommen på Cyberhus' chat, hvis du har brug for at tale med en voksen rådgiver om emnet.

Jeg ønsker dig held og lykke med begge ting og håber, ting vil lykkes for dig!

/Matilde

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program