Kan ikke rigtig se min fremtid

brevkassespørgsmål

Kan ikke rigtig se min fremtid

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 14 år 3 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg er en pige på 16 år, og jeg hedder Line. Her i næste uge skal jeg starte i 10. klasse, det er rigtig svært for mig fordi, at jeg har haft en svær depression i godt halvandet år. Det startede med en god venindens død til anoreksi. Det hár taget hårdt ¨på mig, men i min gamle skole der lærerne nedbrød min selvtillid helt, har altid haft lille selvtillid. Men de ødelagde den helt ved, at sige " du for dum, du burde bare gå derhjemme, du duer ikke til andet, du er for dum til gymnasiet, du aner ikke hvad det er" Inden de sagde det havde jeg en fremtid og drømme om gymnasie, men på en halv times skole hjemsamtale ødelagde de hele min fremtid, drøm og selvtillid. Det var bare endnu et slag i maven, og et hak længere ned i depressionen, nogle dage efter slugte jeg 50 pernodiler og endte med ligge på intensiv på et sygehus. Derefter var lærerne lidt søde, da jeg igen kom i skole men så blev de bare onde igen og sagde dumme ting igen. Selv til translokationen hev min ene lærer mig til side og sagde at der jo er nogle i en klasse man kan lide og andre som burde opgive livet før det er startet. Jeg er så bange for at starte på den nye skole, jeg går til behandling på en pykiatrisk afdeling, hvor jeg får antideprissiv medicin fra. De piller gør mig lidt sløve eftersom dossisen bliver sat op lige før skolestart. De siger derude jeg bør starte langsomt i skole og evt. starte med kun dansk matemtik og enelsk også senere trappe op hbvis jeg magter det til tilvalgsfagene. Vil bare gerne være som de andre børn, er så bange for at virke anderledes. Hvad skal jeg gøre? hilsen line

Svar: 

Hej Line

Jeg synes ikke det lyder særligt rart, de ting som dine lærere har sagt til dig og jeg kan godt forstå at det har slået dig helt ud. Og hvis du i forvejen havde mange ting at tænke på, så var du måske lidt sårbar i forvejen og så kan det gå ekstra ondt.

Det gør mig ondt med din veninde og det er klart at det har taget hårdt på dig. Det er altid svært at miste nogen der har været tæt på en og den sorg kan man bære på i lang tid. Husk på alle de dejlige ting i havde sammen og gem dem som et dejligt minde i dit hjerte.

Noget af det første jeg tænkte over, da jeg læste dit brev er, at du skriver du havde drømme om gymnasiet og din fremtid. Det synes jeg nemlig er ret godt at høre, også selvom du lige nu føler, at du ikke kan se dem mere og at det hele virker meget svært og uoverskueligt.

Fordi du skal nemlig vide, at drømme godt kan gå lidt på stand by i perioder, og det er helt okay. Men drømmen ligger stadig inden i og når du får mere overskud, så kan den blomstre op igen og du kan begynde at gå efter den. Så drømmen lever, men lige nu er der bare ting som fylder mere og som faktisk også er vigtigere at du tager fat på.

Det handler nemlig om at du får det bedre og at det bliver lidt nemmere for dig i din hverdag. Derfor er jeg også glad for at høre, at du er i behandling og at lægerne har en ide om hvad de synes du skal gøre nu.

Jeg kan godt forstå at du gerne vil være ligesom alle de andre og gå i skole på fuld tid. Men både for dig og for andre unge (og gamle), kommer der perioder i livet, hvor man skal passe lidt på sig selv og have lidt hjælp til at komme videre i livet. Lige nu er det dig der har brug for en hånd og det er bare ok.

Derfor synes jeg, at du skal prøve at se næste skoleår, 10 klasse, som et spændende år, men også et år hvor det handler om at du og de voksne der er onkring dig, skal arbejde for at du kommer endnu stærkere ud af det. Så når skoleåret er slut, så kan dine drømme måske blomstre op igen.

Jeg synes du skal have en snak med din skole og din klasselærer. Her skal du fortælle hvad lægerne ude på psykriatisk hospital har sagt omkring skolestart og så skal du og dine lærere finde en form som passer dig. Ved at være ærlig omkring over for skolen, så kan de nemlig bedst hjælpe med at skabe de rammer som gør det til et godt skoleår.

Jeg synes det lyder som en meget god ide at starte stille og roligt og så bygge på derfra. Det vigtigste er nemlig at du ikke har alt for meget om ørene, fordi så kan du blive meget stresset og ked af det, hvis du ikke føler du kan leve op til alle de ting. Så det er bedre at starte roligt og så have det godt i maven..:)

Jeg kender ikke dit forhold til din mor og far, men jeg synes det er vigtigt at du har en voksen med til alt det her. Det er noget nemmere at få styr på til sådan et møde, hvis der er en voksen der kan hjælpe og støtte dig. Så tænk over hvem det kunne være.

Mit sidste råd til dig er, at jeg synes du skal kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du chatte med en voksen og sammen kan i måske finde frem til hvilken voksen du kan bruge og i det hele taget kan det være rart for dig at chatte anonymt med en herinde og bare få lov til at snakke lidt om det hele..

Jeg ønsker dig alt det bedste ..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program