Flytte?

brevkassespørgsmål

Flytte?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hej Brevkasse. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kan formulere det her eller om det her overhoved er den rigtig brevkasse at skrive i, men jeg prøver alligevel. Jeg vil rigtig gerne flytte hjemmefra, jeg har ikke lyst til at uddybe hvorfor så lad os bare sige (rent hypotetisk selvfølgelig) at mine forældre skændes meget. Er der så nogen måde jeg kan flytte hjemme fra? Jeg har tænkt lidt over om jeg ikke kunne komme på et opholdssted, men koster det penge for min mor og far? Og er jeg for ung til at blive gjort myndig som 15 årig? Er der i det hele taget nogen muligheder for at jeg kan flytte hjemme fra så tidligt? Hilsen E.

Svar: 

Hej E

Det er fint du skriver herind og jeg vil gere prøve at svare så præcist som muligt...

Du bliver først myndig som 18 årig, og så kan du helt selv kan bestemme om du vil bo derhjemme eller finde et sted for dig selv.

hvis du gerne vil flytte før du bliver 18 år, er der to muligheder:

1. Den ene er at du og dine forældre bliver enige om at det er en god ide at du skal flytte hjemmefra. Så kan i undersøge forskellige efterskoler, kostskoler eller andre muligheder der har noget med skoler at gøre. Det kan din studievejleder på din skole hjælpe dig med at finde flere muligheder på.

De muligheder kan koste nogle penge og det skal dine forældre være med på. Sommetider vil kommunen godt hjælpe med at betale for de her ting, hvis de mener det er vigtigt at du kommer til at bo et andet sted end derhjemme.

Du har også muligheden for at bo hos noget andet familie for eksempel, men det skal dine forældre også være enige i. Det er dine forældre der har forældremyndigheden indtil du bliver 18 år og derfor bestemmer de rigtig meget omkring hvor du skal bo.

2. Den anden mulighed er at din kommune synes det er en god ide at du bor et andet sted end derhjemme. Det kunne for eksempel være en institution eller opholdssted som du selv nævner. Det koster ikke dine forældre nogen penge, men det betaler din kommune. Men de skal altså synes det er en god ide, og det er kommunen der bestemmer om du kan bo sådan et sted.

Derfor kan du kontakte din kommune og snakke med dem om det. Du kan ringe til kommunen og bede om at snakke med familierådgivningen, så kan de forklare dig alt om de muligheder du har...

Nu skriver du ikke så meget om hvorfor du gerne vil flytte, så derfor vil jeg faktisk foreslå dig at logge på chatten her i Cyberhus. Her kan du måske forklare lidt mere og så kan de voksne måske komme med lidt mere præcise råd..Du er helt anonym derinde..:)

Jeg håber du kan bruge mine råd og oplysninger...og held og lykke med det.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program