Hej Laura

Hvor er det bare bund uretfærdigt, at ”nono” døde og at du derfor kun får 15 appelsiner. Jeg kan godt forstå hvis det både gør dig bekymret og bange som du skriver i din overskrift. Det kan være rigtig svært at skulle forholde sig til døden – og det må være endnu sværere når du kun er 15 år – for som du selv skriver, så er det alt for tidligt - du har slet ikke nået at opleve nok.
 
Det lyder bestemt ikke tosset - jeg synes faktisk, at det er ret sejt, at du havde en ”nono” som skulle hjælpe ”tutlerne” af med deres raseri. Det giver ret god mening, og gør det på en måde nemmere at forstå hvad det er, der sker i din krop.
 

Jeg er glad for at høre, at du tror på paradiset – det gør jeg nemlig også, og jeg synes det er dejligt at tænke på, at når man ikke længere skal være her på jorden så kommer man et sted hen, hvor alle er glade og hvor alt er dejligt. Det synes jeg er trygt at tænke på.
 
Det paradis jeg tror på er i himlen. Her kommer man op når man dør, og det er på ingen måde ubehageligt. Der er trygt og godt og det er et dejligt sted at være, hvor genforenes med alle dem som man har mistet. Jeg ved ikke om du måske har mistet bedsteforældre eller oldeforældre? – hvis du har så kan du se frem til at skulle mødes med dem.
Jeg ved ikke helt, hvordan det fungere, men jeg tror ikke, at man kan være ked af det i paradiset – måske fordi at man hele tiden kan følge med i det, som ens familie og venner laver hernede på jorden. Og det bedste af det hele er, at man en dag bliver genforenet med alle dem man elsker i paradis. Så selvom man skal undvære dem i et stykke tid – så er det ikke for altid!
 
Det er sådan jeg tænker om paradis – hvordan tror du det er?
 

Du fortæller, at du ikke kan acceptere, at du nu kun får livsforlængende behandling, men at du samtidig heller ikke kan holde ud til at have det så dårligt som du har det nu - det må virkelig være ubeskriveligt svært at være dig, og det er godt, at du skriver til brevkassen, for det er vigtig, at du får snakket om hvordan du har det… det er simpelthen for stort at gå alene med!
 
Du gennemgår en hård tid lige nu, og det er vigtigt, at du får snakket om alle de tanker og følelser som jeg kan forestille mig bombardere dig hele tiden. Snakker du med dine forældre om hvordan du har det? Det kan være hårdt, at sætte ord på tankerne, over for dem som man elsker mest, fordi man kan være bange for at gøre dem ked af det. Men det er vigtigt, at I får snakket om, hvordan du har det og hvad der skal ske - så du ikke skal være bange for det. Tanker har nemlig en tendens til at blive meget store inde i hovedet - men når man så får dem sagt højt og snakket lidt om det, så bliver de ofte nemmere at acceptere.
 
Måske kan det også være rart for dig, at snakke med en anden om hvordan du har det - måske en veninde eller en helt udenforstående... det kan nogle gange være nemmere end at snakke med sine nærmeste. 
Det jeg tænker på her, er at du måske kunne gøre brug af den kræftrådgivning som ligger i Aabenraa. Her vil du kunne snakke med en rådgiver om, hvordan du har det, hvad der bekymrer dig og gør dig bange. For selvom det ikke kan gøre dig rask, så kan det måske gøre dig mindre bekymret og bange. Du kan læse om mere om kræftrådgivningen ved at klikke her.
 
Rådgiveren vil også kunne hjælpe dig med at snakke med dine forældre, hvis det er vanskeligt for dig. Hvis du er for afkræftet til at komme til en samtale i Aabenraa kan rådgiveren måske komme til dig – det har jeg hørt om før.
 
Grunden til at jeg fortæller så meget om kræftrådgivning er fordi, at det er ekstrem vigtigt, at I får snakket om det, og at du får sat ord på dine tanker om døden og paradiset. Det at få snakket om det vil gøre dig mindre bange og mere tryg ved tanken om det der skal ske. Og det er jo vigtigt, at du ikke skal bruge for meget energi på at være bange, men i stedet kan bruge tiden på at nyde de ting, som du har mulighed for at gøre nu. 
 
Du skal også vide, at hvis du har flere spørgsmål eller bare brug for at fortælle lidt mere, er du selvfølgelig velkommen til igen at skrive til mig her i brevkassen.
 
Du fortæller, at dine kræfter er ved at være brugt op, og at du får morfin for at lindre de værste smerter. Det må betyde, at du er ret afkræftet og det derfor er meget begrænset hvad du kan lave. Men det er vigtigt, at du tænker over hvad du har lyst til lige nu, og så gør det. Her tænker jeg på, at du måske har behov for at få besøg af en god veninde, se en bestemt film eller spille Ludo med din familie. Måske har du lyst til at se på gamle billeder og mindes de sjove oplevelser I har haft som familie. For selvom dit liv har været alt alt for kort, så lyder det som om, at det har været dejligt indtil du blev syg – og det er vigtigt at huske på.
 
Det er som sagt velkommen til at skrive til brevkassen igen, hvis du har brug for at få luftet flere tanker - og du kan også kigge forbi Chatrådgivningen her i Cyberhus, hvor du kan chatte en rådgiver. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 14-19.
 
Jeg kan forestille mig, at det må være mega hårdt at være dig lige nu – både din fysiske tilstand med mange smerter og manglende kræfter – men også mentalt, fordi du skal forberede dig på, at du snart ikke får flere appelsiner....jeg håber, at tanken om paradis kan give dig lidt tryghed. Det er helt naturligt, at du er meget ked af det og kan blive bange. Men ved at få sat ord på, hvad det er du skal, når kroppen give op og du slipper for smerten, kan måske gøre dig lidt mere tryg ved det hele. Derfor skal du nu prøve at nyde livet så meget som det er muligt, og huske på, at efter alt det her så bliver det hele bedre - for alt er godt i paradis!
 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar – og at det måske inspirerer dig til at få snakket med nogen om, de tanker og følelser du har. Det er en skam, at ikke får lov til at få mange appelsiner, for du lyder som en dejlig pige – og jeg vil i hvert fald glæde mig til at møde dig i paradis.

 
De største og varmeste tanker til dig og din familie
Marianne