Kære dig.

Jeg kan godt forstå, at du synes, det føles forfærdeligt at blive mobbet og derfor ikke rigtig turde finde nogle nye venner.
Det er derfor rigtig sejt af dig, at du skriver herind, når du føler dig ensom og sommetider har selvmordstanker.

Du spørger, om det er forkert at ville væk fra dette forfærdelige liv. Det er vigtigt at huske på, at selvom selvmord kan føles, som den bedste løsning lige nu, så løser det ingen af dine problemer.
Hvis man tager selvmord, slipper man for alle problemerne man har i sit liv lige nu, men så kommer man heller aldrig til at føle glæde og mærke, at livet også kan være fantastisk. Den bedste løsning vil derfor være, at finde en måde, at få det godt på igen.

Jeg tænker, at det første du kunne prøve var, at bryde din grænse for ikke at turde snakke med de andre i klassen.
Hvis du også bliver mobbet på din nye skole, er det vigtigt at du får fortalt en lærer om det, for det skal stoppes og er ikke i orden.
Selvom du måske er bange for det, så er det langtfra alle, som mobber.
Jeg kan godt forstå, hvorfor du ikke rigtig tør snakke med nogle af de andre, fordi du er bange for at blive kaldt nogle grimme ting, der sårer dig.
Jeg er sikker på, at hvis du tager chancen og prøver at snakke med nogle af de søde piger eller drenge i klassen, så finder du ud af, at mange mennesker er søde, og gerne vil snakke med dig.
Det kan være rigtig svært at tage den chance, men gør du det én gang, så har du allerede mere selvtillid til næste gang, du skal tage kontakt til nogle.
Du skriver, at du både går i klasse med en pige, du har kendt hele dit liv og at du har fået en ny ven i klassen, men at de begge også har andre venner. En ide kunne være, at du spurgte, om du en dag måtte være med til at være sammen med dem og deres venner. På den måde kan du nemt komme til at lære nogle af de andre i klassen at kende.
Hvis du selv tager skridtet til at spørge de andre, om du må være sammen med dem, får du igen mere selvtillid og en følelse af, at du er meget værd, når du er sammen med andre.

Det andet du kan prøve er at snakke med dine forældre, om de ting, du skrev til mig: At du ikke bryder dig om, at din far råber af dig og kalder dig ting, og at din mor ikke har tid til dig, fordi hun spiller. Det er selvfølgelig en hård situation, din familie står i, men derfor er det stadig ikke i orden, at det går ud over dig, så du føler dig alene med dine følelser. Hvis du får snakket med dem om, hvordan du går og har det, kan de hjælpe og støtte dig, når du har det svært. Hvis du ikke tror, at du får noget ud af at snakke med dine forældre, så overvej om der er en anden voksen, som du kan fortælle om dine følelser og problemer til. 

Husk på, du er en fantastisk og sej person person. Du kan udvikle dig meget ved at tage chancen og snakke med nogle fra klassen, og fortælle dine forældre eller en anden voksen, om hvad du tænker og føler. Så kan du igen få en følelse af, at det er værd at leve og opleve glæde. Du skal også vide, at du altid er velkommen til at skrive her til CHATTEN, hvis du mangler en voksen at snakke med.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du snart får det godt igen.

Venlig hilsen Mette