Hej.

Ved det måske lyder lidt underligt det her, men har virkelig brug for et svar eller en ide.

Det er sådan at for et par uger siden, fik jeg et brev fra min gamle veninde/klassekammerat hvor der stod, at hun synes vi skulle droppe kontakten og ikke være venner mere. Efter jeg modtog brevet skrev jeg selfølelig til hende, men opdagede at hun havde blokerede mig over alle platforme.

Jeg møder hende så en dag, da jeg er stået af bussen hvor hun kommer løbende hen imod mig, og gerne vil have afklaret det hele. Da jeg så spørg hende, hvorfor hun ikke vil være venner mere svarer hun ikke rigtigt, og taler udenom. Jeg kan også se på hendes kropssprog, at hun er utryg i situationen, og laver eye-blocking-behavior. Herefter svarede hun "Hvorfor skulle jeg dog give dig grunden?", hvilket jeg blev vældig fornærmet over, da det er noget underligt noget og sige sådan noget.

Tiden efter forsøgte jeg at skrive til hende. En dag møder jeg hende så på mit arbejde, hvor jeg går hen til hende og konfrontere hende med det. Hun mener dog ikke på tidspunkt, at hun vil snakke da hun er sammen med sin veninde. Senere på aftenen møder jeg hende igen, og spørg hende; "Hey, prøv og hør. Hvad er det lige der sker her." Hun vil stadig ikke give grunden, men jeg får hende til at unblokerer mig på fb. Jeg skriver så til hende: "Om jeg ikke nok må få grunden.", men svaret er stadig det samme.

Så her igår aftes var jeg til fødselsdag hos en fra min gamle klasse. (Personen går i klasse med hende). Jeg får så af vide, at hun ikke kommer om aftenen. Så spørg jeg selfølelig ham om, hvorfor hun ikke gør det. Det ved han ikke, MEN... et stykke tid efter er der en af pigerne, som stiller sig op foran alle og siger: "Hør lige her ****. Den sag mellem dig og *****, er gået for vidt." så spørg jeg selfølelig undersøgende hvad hun mener. "****** har været fraværende helt vildt lang tid på det seneste pga. dig." Herefter spørg jeg hende selfølelig undersøgende igen, om hvad hun mener. "Hun siger du har presset hende til alle mulige ting, og det gør sgu ondt og se sin veninde gå at være så ked af det hele tiden. Faktisk er det så slemt, at der er blevet sat en lærer på sagen." 

Der blev jeg sgu mundlam. Jeg spørg mig selv, om hva faen hun mener med at presse hende. Det første jeg tænker når jeg hører ordet: "Presset" til noget er sex. Men vi har ikke haft det rigtigt, og alt det andet har vi har lavet har vi været fuldstændige enige! Jeg kan simpelhen ikke gå rundt ikke at vide, hvad hun mener med at jeg har presset hende til. Jeg har intet gjort hende, og jeg havde ikke set hende i lang tid forinden.

Vi har været bedste venner i 2 år. Jeg har været til hendes konfirmation, og været hjemme ved hende utallige af gange, og mødt hendes forældre. Hun har haft det svært med det mener jeg bl.a.: Cutting, Selvskade, Dårligt selvværd/selvtillid.

Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke gå rundt og have den følelse, som en voldtægtsmand burde have, for jeg tror det er det hun mener, men vi har ikke gjort det. Hvad synes i jeg skal gøre? Jeg vil have et svar på hvad hun mener. Alle andre går rundt og ved det, undtagen mig. Det er sgu ikke fair.

Sry, ved godt at det var et mega langt brev!  Håber i svarer :-)