Krise!

brevkassespørgsmål

Krise!

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

Hej Jeg har en "veninde" som det går lidt op og ned med. Nogle gange er hun fin nok og andre gange har jeg bare lyst til at kvæle hende. Jeg er i en periode lige nu hvor hun bare skal væk! Hun render min bedsteveninde i røven hele tiden! Vi kan ikke få lov at gå på f.eks. toilettet sammen uden hun "sniger" sig med. Måske er jeg lidt jaloux, men det er som om at hun prøver at skille os ad, eller jeg ved det er hendes plan. Bare fordi hun ikke selv har en bedste veninde...pisse irreterende! Enten er hun på min side eller også er hun med min bedsteveninde. Det er det værste hidtil og jeg ved at jeg aldrig kan blive nære venner med hende igen! Hvad skal jeg gøre ved den so! Please hjælp mig!!!!

Svar: 

Hejsa og tak for dit brev

Ja....  det er svært når der er tre piger som går sammen, fordi der så vil være èn til overs, når to af dem vil knytte sig sammen som bedsteveninder. Det er faktisk tit lidt lettere for drenge at være tre, fordi de ikke på samme måde binder sig sammen i et slags "forhold" med en anden kammerat - men det hjælper jo ikke dig!

På sin vis er det jo sundt at lære at knytte sig til andre (som du gør til din bedsteveninde) som er udenfor din familie, men på en anden måde, så synes jeg også at du lidt låser dig selv fast i en situation - og faktisk låser du også lidt din bedsteveninde! Fordi når hun lader denne tredje pige rende sig i røven, så er det jo fordi at hun også har en interesse i at være sammen med hende - og det tror jeg du bliver nødt til at acceptere og give hende lov til! Det er måske ikke lige det svar du havde håbet på at få, men faktisk så tror jeg du kan gøre jer alle en stor tjeneste ved at give din bedsteveninde og dig selv mere frihed! Dvs at du også selv begynder at få flere veninder og kommer ud af "trekanten" - og I kan jo sagtens være rigtig gode veninder af dèn grund, tænker jeg !

Jeg tror du kan gøre tingene nemmere på dèn måde, så prøv at kigge dig omkring efter flere veninder, så du ikke bliver så afhængig af din bedsteveninde - det er vidst mit bedste råd til dig lige nu, så jeg håber du kan bruge det!

Du er velkommen i chatten her på Cyberhus som har åben mandag til torsdag 14.00-19.00, hvis du har brug for at snakke mere om det.

Held og lykke med det!

Kærlig hilsen Denise 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program