Jeg er bange! /':

brevkassespørgsmål

Jeg er bange! /':

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Hej, Jeg går på efterskole nu, hvor det faktisk er meget fint, men jeg vil så gerne tilbage til min gamle skole. Jeg var ikke klar til at komme afsted på efterskole, så jeg var ikke moden da jeg kom afsted.. :/. Jeg fik afvide at jeg skulle snakke med min mor om at komme tilbage. Hun sagde at hun ikk havde tid, og overskud til at have mig hjemme mere, ikke engang i weekenden, jeg er sådan i tvivl om hvad jeg skal gøre? /': jeg har haft tænkt på at begå selvmord, men det tør jeg ikke /': .. jeg frygter for min fremtid, for hvis jeg så flytter op til min far, flytter jeg rundt hele tiden, og jeg får ikke noget ud af skolen eller noget. Hvad skal jeg gøre? I': - knus mig /':

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes faktisk det er ret stærkt, at du kan mærke at du bare ikke er klar til efterskolen og at du faktisk allerede har snakket med din mor. Men hun har svært ved lige at overskue det lige nuog så er det godt du spørger om hjælp herinde. Jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, at du er usikker på hvad du skal gøre og det er ikke rart at få at vide at du ikke kan flytte hjem til din mor lige nu. Det lyder heller ikke til at du har lyst til at bo hos din far og så er det klart at du bliver usikker på fremtiden.

Faktisk er det så svært lige nu at du tænker på selvmord. Jeg tror tit tanken om selvmord kommer når man bare ikke kan se andre løsninger og så bliver man måske helt panisk og vil bare have smerten til at gå væk nu.

Men ved du hvad..heldigvis er der andre løsninger og jeg har nogle forslag til dig.

Du har allerede snakket med en lærer på skolen og det er super godt. Nu er der sket nogle flere ting, nemlig det her med at din mor ikke kan overskue at du flytter hjem. Det er meget vigtig viden for din lærer, fordi det betyder nemlig at du har brug for en anden slags hjælp. Derfor synes jeg du skal have snakket med din lærer igen om det du skriver til mig. Det med din mor, at du ikke vil hjem til din far og at du faktisk synes det er svært lige nu, så svært at du tænker på selvmord.

Den snak med din lærer er vigtig, fordi sammen med din lærer kan i lægge en plan. En plan kunne være at der bliver gjort nogle ting som faktisk gør, at du har lyst til at fortsætte på skolen og at det faktisk kunne betyde en masse gode ting for dig.

En anden løsning kunne være at der skal findes et andet sted hvor du kan bo. Hvis du ikke skal bo hos din mor eller far, så skal din kommune nemlig hjælpe med  det, og det kan din lærer hjælpe dig med at få startet op på.

Så kære du..det føles svært inden i, men du skal blive ved med at rive fat i de voksne omkring dig og der er muligheder. Lige nu er det en svær situation du står i og sådan er det sommetider i livet. Når du (og andre) står i svære situationer, så er det bare med at gribe fat i folk ligesom du gør, så bliv ved med det og så tror jeg du finder en løsning og bliver glad igen.

Jeg vil også foreslå dig chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen som vil lytte og måske kan i sammjen finde på flere muligheder. I hvert fald tror jeg det ville være rart at snakke med en voksen mere..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program