HJÆLP! jeg har ingen venner og intet hjem og ingen familie!

brevkassespørgsmål

HJÆLP! jeg har ingen venner og intet hjem og ingen familie!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 1 uge siden

Jeg har et problem med mig selv jeg er fucking syg og har ingen venner og sidder og spiller et lorte spil for at få smerten væk!!!

Svar: 

Hej Anonym.

Det lyder som om det er ret svært at være dig lige nu og det er rigtig godt at du skriver her til brevkassen! Du skriver ikke så meget, men jeg vil rigtig gerne prøve at skrive lidt om hvad jeg tror der kan være på spil for dig og og så komme med lidt råd til hvad du kan gøre nu.

Du skriver, at du spiller for at få smerten væk, og måske er det en måde for dig at prøve at glemme og måske også gemme de ting væk der er svære. Det kan være en måde at flygte lidt ind i en slags fantasiverden på. Nogle gange kan det måske virke som en måde klare tingene på, men problemet er bare at det ikke løser så meget i længden.

Jeg synes det er vigtigt, at du prøver at fortælle lidt mere om hvordan du har det fordi så kan den voksne bedre komme med nogle råd du måske kan bruge til noget. Prøv at fortælle lidt mere om det her med at du ingen venner har og at du føler dig syg, eller hvordan har du det i skolen? Og hvad med dine forældre, har du det okay med dem? Det kan også være du går rundt og er irriteret eller ked af et eller andet, eller bare synes de er dumme henne i skolen. Lige meget hvad, så kan det nemlig være rart at få det ud af kroppen, så du ikke går med det alene.

Det er ikke altid så nemt og sommetider skal man lige øve sig i det. Det kan du både gøre her i brevkassen, men også ved at besøge vores chat her i Cyberhus. Her sidder der voksne som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe, og så er du helt anonym og det kan være rart i starten.

Så kære du...lige nu tror jeg det handler om at du skal få sat lidt flere ord på det..

Mange tanker og hilsner fra

Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program