Lorte barndom

brevkassespørgsmål

Lorte barndom

Hej Jeg har for nylig overvejet mit liv og valgte at kategorisere det som et lortliv. I min hverdag har jeg tre venner og ingen af dem kan jeg sige noget personligt til. Nogle af dem mobber mig endda med det eller siger det videre. Min kæreste bor 150km fra mig og jeg ser hende kun en gang hver måned til hver anden. Det førnævnte er kun småproblemerne. Det største problem ved mit liv er at jeg ikke befinder mig i et rigtige miljø. Jeg er storby menneske og har altid drømt om at bo i København og være opvokset der. København er der hvor mit drømmeliv finder sted. Det kan godt være at det lyder ånsvagt, men jeg sidder nogle gange og græder over at jeg ikke bor i København, for jeg ved at jeg ville tilpasse mig meget bedre der, end her i provinsen. Det gør ondt på mig at se på min kærestes liv. Hun har et mega godt liv, med en masse venner, popularitet og har haft en million kærester før mig. Vi elsker hinanden, men hun har alt og jeg har intet. Jeg kan kigge mig omkring og se hvor lidt jeg er sammen med mine venner og hvor dårligt jeg har det. Min kæreste er det eneste gode der er sket i mit liv... Et kort resume af mit liv kan skrive i kort format ('Lorteliv') eller i længere format ('Dreng der bor et lortsted, har ingen venner, ingen selvtillid og føler sig uden for alt. Det eneste der holder ham glad er hans kæreste'). Men igen med min kæreste. Hun har venner og er altid sammen med dem. Hun har en dejlig familie. Ja min familie fungere ikke og er ødelagt. Hun har popularitet og alle synes om hende. Alle forelsker sig i hende og hun bor i København. Så ser vi på mig. Jeg har næsten ingen venner og jeg er sjældent sammen med dem. Jeg har en lortefamilie fuld af problemer. Jeg er upopulær og bliver set ned til altid. Ingen bliver forelsket i mig og dem der gør, ender med at såre mig for livet. Og så bor jeg jo også et lortested. Jeg hader mit liv....

Svar:

Kære Dig,

Først vil jeg lige sige, at hvor er det dejligt at du har en kæreste og at i elsker hinanden! Men jeg forstår også godt, at det må være svært, at se på at hun har alt det du ikke har og gerne vil have: En familie uden problemer, venner og er populær, og så bor hun i København ligesom du drømmer om.

Du skriver, at du nogle gange græder over ikke at bo i København - og det synes jeg ikke lyder åndssvagt. Jeg kan høre, at det virkelig er din drøm at bo der og at du føler du bedre ville kunne tilpasse dig der. Det er helt ok at græde når d uer ked af det! Faktisk er det ligefrem godt, fordidu på den måde får dine følelser ud. Måske græder du heller ikke kun fordi du ikke bor i København, men også fordi der er andre ting du er ked af?

Du stiller ikke noget spørgsmål i dit brev, men ud fra det du skriver synes jeg det lyder til at det du savner mest er nogle rigtige venner? Når du ser på din kæreste, ser du at hun har mange venner, men at du ingen har. Det der betyder noget er ikke hvor mange venner man har, men at man kan stole på dem har - faktisk vil jeg mene det er bedre at have 1 rigtig ven, end 10 venner man alligevel ikke kan snakke rigtigt med. Du skriver at du har 3 venner, men at du ikke kan sige noget personligt til dem, og at nogen af dem ligefrem mobber dig. Det er ikke i orden! Er der fx. en lærer på din skole du kan tale med det om?

Og hvordan er det med de 3 venner? Er der måske en af dem du stoler mere på? En du kunne forestille dig at være sammen med i fritiden, og snakke personligt med? Hvis der er kunne du forslå ham at lave noget sammen efter skole en dag. Og du kunne starte med at fortælle ham om at du har en drøm om at flytte til København en dag.

Til sidst vil jeg sige, at det er rigtig godt at have drømme for sin fremtid, som du har! Men da du kun er 15 år vil der gå noget tid før du kan flytte. Derfor synes jeg det er vigtigt at du får snakket med en voksen om hvordan du går og har det lige nu, så du kan få det bedre med dig selv, og så du ikke skal gå og synes at dit liv er et lorteliv. Du skriver at der er en masse problemer i din familie, men er der en af dine forældre du kan snakke med? Eller en lærer på din skole du stoler på? Jeg synes det er nogle flotte overvejelser du har gjort om dit liv, så hvis det er svært at snakke om, kan du printe dit brev ud og vise i stedet for. Du er også meget velkommen til at logge på vores chatrådgivning og få flere råd.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål