lang vej til knotakt

brevkassespørgsmål

lang vej til knotakt

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

hej. jeg har mødt en helt igennem fantastisk pige til et håndbold-stævne i århus. Vi har skrevet meget sammen siden, og vi har siddet på web came og snakket med hinanden hver aften. Det er så nu problemet kommer. og det er, at jeg bor på fyn, og hun bor på sjælland, så der er desværre lidt langt og dyrt at køre. I min klasse har vi aftalt vi skal en tur i tivoli, og det har jeg selvfølgelig sagt til hende, så hun kommer. Det er bare hvordan skal jeg være når jeg ser hende, skal jeg bare gå sammen med mine venner også kan hun gå med, eller skal jeg gå væk fra mine venner så mig og hende kan snakke for os selv? jeg har tænkt på jeg ville købe en lille gave til hende, jeg ved bare ikke hvad det skal værer? og hvordan jeg giver hende den på den bedste måde? Vi vil begge to gerne holde kontakten, så vi kan komme til at se mer til hinanden når vi bliver ældre, men hvordan gør man det bedst? vi vil jo helt sikkert begge to møde nogle andre. Håber jeg kan få svar på mine spørgsmål, vil gerne have et hurtigt svar hvis det er muligt, vi skal snart i tivoli

Svar: 

Hej med dig

Hvor er det dejligt, at du har mødt den her fantastiske pige. Det lyder til, at I har en god kontakt og er godt igang med at lære hinanden at kende - det er jo bare super. Jeg kan godt se, at I bor lidt langt fra hinanden, men det er sikkert noget I kan finde ud af hen af vejen, det vender jeg lige tilbage til.

Nu skal I så i Tivoli (håber du når at få svaret) og du ved ikke helt, hvordan du skal være, når du mødes med pigen. Det kan jeg godt forstå, men jeg tænker, at det måske kommer helt af sig selv, når I først mødes :) Men ellers så synes jeg sagtens det kan være en kombination af det du selv har tænkt. Måske I kunne starte med at gå rundt sammen alle sammen, der kan I jo også sagtens gå og snakke lidt for jer selv. Og hvis I så har lyst kan I gå rundt bare jer to og så måske aftale et tidspunkt, hvor I mødes med de andre igen.

Jeg synes ikke det behøver at være enten eller. Du kan jo også snakke med hende inden I mødes og lige høre, hvad hun har lyst til. Det skal I nok finde ud af.

Med hensyn til en lille gave, så kunne det måske være et armbånd? De behøver ikke at være så dyre og de har rigtig mange forskellige i butikkerne. F.eks sådan et med lædersnøre og et lille vedhæng, de er rigtig fine, synes jeg. Det kunne være en mulighed og så kan du jo give hende det, når I går rundt alene. Den bedste måde er bare, når du har lyst til at give hende gaven - når det kommer helt naturligt :)

Du skriver, at I gerne vil holde kontakten, så I kan se mere til hinanden, når I bliver ældre. Det kan jeg rigtig godt forstå og jeg synes faktisk, du selv har svaret! Jeg synes, at den måde I kommunikerer med hinanden på nu er rigtig god, når nu I ikke kan ses så tit. I får jo snakket sammen hver dag, så motivationen for at holde kontakten, har I jo begge to.

Hvad der så sker i fremtiden, er jo ikke til at vide og som du selv siger, så vil I komme til at møde andre. Og på sigt kan det godt blive lidt svært at holde kontakten, hvis ikke I rigtig ses irl.

Men lige nu vil jeg råde dig til at nyde at du har mødt hende og være glad for det her og nu. Og hvis I rigtig gerne vil hinanden, så skal I nok finde ud af det på trods af afstanden og så har I nok ikke lyst til at møde andre. Det må tiden vise...

Håber du kan bruge mit svar og I får en fantastisk tur i Tivoli. Held & lykke med det hele.

De bedste hilsner Rikke 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program