Vi er nu blevet uvenner
Vi er nu blevet uvenner
Hejsa. Jeg er en pige, der går i niende klasse.
I min klasse går der denne her fyr. Jeg har kendt ham i mange år. Lige siden vi mødtes for første gang, har der været en speciel gnist imellem os.
Jeg har altid syntes godt om ham, og det seneste år, er mine følelser begyndt at spirer, og det ved jeg at hans også har. Jeg har snakket med flere af mine gode venner som har sagt til mig gentagende gange at han er totalt vild med mig, og vi giver også hinanden en masse opmærksomhed, vi får hinanden til at le, og med ham kan jeg være mig selv. Han kender mine små hemmeligheder, og jeg ville gerne fortælle ham endnu flere.
Her på det sidste er han begyndt at få et forhold til en pige fra parallelklassen imens vi har det her kørende, og det gør mig så ked af det. Jeg er også rigtig gode veninder med pigen og jeg ved at hun er forelsket i ham. D
e har det fint sammen, men de eneste gange de snakker sammen er over telefonen, de har snakket i meget få frikvarterer, men til fester stikker det helt af. Jeg var til en fest i weekenden, og jeg overvejede ikke at tage afsted fordi at jeg vidst, at de nok ville lave noget sammen. <jeg tog dog afsted, og jeg havde ret.
De begyndte at stå at tantekysse, og jeg lod selvfølgelig somom at jeg var glad over det, de stod klistret op af hinanden hele aftenen, han var for sygt fuld og stod og snavede samt ravede på hende lige for øjnene af mig, han gav mig ikke en skid opmærksomhed hele aftenen, så jeg tænkte at hvis jeg nu kyssede med en at det ville blive bedre, så jeg drak mig skide fuld (For første gang nogensinde, og jeg måtte kun drikke 4 genstande) og så fandt jeg en ok pæn fyr, og vi endte med at snave, jeg ville jo gøre Mathias jaloux.
Næste dag efter festen skulle vi øve på et projekt til skolen sammen med nogle andre, og ja vi er selvfølgelig sammen. Her ignorerede jeg ham fuldstændig, og han kunne straks mærke på mig at der var noget galt. Jeg begyndte at flirte med en af mine andre bedstevenner alexander, og han begyndte at drille mig med at jeg havde snavet med ham her drengen til festen, det værste var bare at mathias ikke virkede ærgerlig, han var bare nysgerrig på at finde ud af hvem det var jeg havde kysset med, jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor jeg skal være så uheldig med det her kærligheds pis,
Det var endda mit første kys, og så ender jeg med at gøre det med en jeg virkelig ikke kan lide for at gøre den fyr jeg rent faktisk kan lide jaloux. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, og det gør mig så ked af det. Jeg ved ikke engang om jeg skal tage med til de kommende fester. Jeg kan heller ikke blive ved med at skjule det jeg føler for ham, jeg har joket så meget med at ham og jeg skulle være et par gennem årene, at jeg faktisk tror at han tror at det er usansynligt at jeg føler hvad jeg føler.
Nu er ham og min veninde så blevet kærester, de har nu været det i en uge, men de snakkede næsten slet ikke sammen til den nytårsfest jeg var til med dem. Til nytårsfesten var jeg meget hård mod min ham, og jeg ignorrede ham for hårdt. Det har jeg gjort meget i det stykke tid de hvor de har haft noget sammen, den seneste uge har jeg bare været meget hårdere, og nu er han oprigtig sur på mig over det, og jeg havde glemt et tørklæde til festen, men selvom han var mega sur på mig er det ham der tager det med hjem. Nu har han så mit tørklæde, og det erså typisk at det lige netop er ham der tager det med hjem. Jeg skrev til ham og spurgte om det kunne passe, men da vi skrev om det var han mega ond og kold overfor mig, så jeg skrev til ham at han bare kunne give mig det i skolen, for jeg havde ikke lyst tol at mødes med ham alene.
Jeg har så mega meget lyst til at sætte ord på de ting jeg føler overfor ham, men jeg vil virkelig bare ikke ødelægge vores så fantastiske venskab, men det er på en eller anden måde allerede ødelagt og det er så meget min skyld. Jeg ved ikke om jeg skal sige det til ham, og jeg ved ikke hvordan jeg skal kunneleve uden at snakke, grine og være i hans nærvær. Det skærer mig i hjertet at han er så sur på mig, og ikke vil have noget med mig at gøre. Inden alt dette skete elskede han det.
Jeg ved at han kan lide Hende hans kæreste og hun kan lide ham, og jeg ved ikke om det han føler for mig er det der mærkes som ægte kærlighed eller om det bare er venskab. Han er den bedste person jeg kender, han er den der muntre mig op hvis jeg får en dårlig karakter, og han er den der altid sætter et smil på mine læber, jeg vil så nødigt miste ham, men jeg ved også at jeg ikke længere kan holde ud at have ham nær mig, fordi at jeg ved at det gør mig så ked af det at han ikke er min.
Undskyld for grammatik og korrektur, det ligner overhovedet ikke mig, så for at forsvare mig hurtigt har jeg et snit på 11,8. Jeg er faktisk heller virkelig ikke i humør til at rette teksten, så jeg håber på at den har en smule sammenhæng, og at du kan hjælpe mig.
Kære dig
Jeg kan virkelig mærke på dit brev at du går rundt med en hel masse svære følelser, så jeg er rigtig glad for at du har skrevet ind til os.
Først og fremmest, så kan det bare være utrolig vanskeligt med kærlighed, og særligt skjult kærlighed. Du skriver at du har haft følelser for den her dreng i rigtig lang tid, men at du aldrig rigtig har fortalt ham hvad du føler, fordi du var bange for at miste jeres venskab. Nu har han så fundet en anden kæreste, og det har været kilde til jalousi fra din side. Derfor er I blevet uvenner, og nu ved du slet ikke hvad du skal gøre. Der er en del af dig som gerne vil fortælle ham om dine følelser, og så er der en del af dig som ønsker at komme videre, glemme ham, fordi han alligevel ikke er din.
Det er to meget forskellige følelser som giver dig i hver sin retning, og jeg kan sagtens forstå at det må være frustrerende. Derfor tror jeg også at du er nødt til at tage en beslutning og så holde fast i den, også selvom det måske ikke føles rart. På den ene side, så kan du fortælle ham om dine følelser. Du gør "rent bord" så at sige, og det giver også ham en forklaring på hvorfor du har opført dig så mærkeligt (jalousi) når han har været der. Jeg er nemlig ret sikker på at han har lagt mærke til det, og at hans "kolde" opførsel overfor dig, hænger sammen med at han er forvirret over dig. Måske er han også i tvivl om hvordan I to kan være venner når han har en kæreste. Det lyder nemlig som om at I har haft sådan en slags fortrolighed som et kærestepar har. Snakket om de samme ting, fortalt hemmeligheder og sådan.
Hvis du vælger at være ærlig, så risikerer du dog også at 1. han ikke føler det samme, og at du så må gå med den vished. Selvom det er godt at du finder ud af det, så du ville kunne komme videre, så gør det stadig ondt. 2. at han også føler det samme, og forlader sin kæreste for at være sammen med dig. Selvom det måske ville være godt, så betyder det at jeres venskab forandrer sig, og det kan, i sig selv, godt være en svær overgang. 3. at jeres venskab ikke kan klare presset. Selvom I allerede nu er uvenner, så er der stadig mulighed for at I bliver venner igen når han har fundet sig til rette i sit nye forhold (og ved hvordan han er kærester versus hvordan han er venner), men hvis du fortæller sandheden, så skal du være forberedt på at det måske betyder slutningen for jeres venskab. 4. jeres venskab kan bedre klare sandheden end presset fra skænderierne. Lige nu skændes I om ting som egentlig ikke betyder så meget, fordi du/I ikke snakker om dét som egentlig er sagens kerne. Ved at fortælle ham sandheden, kan du åbne op for at jeres venskab kan finde nyt liv og fortsætte - også selvom det så kun er som venner, og ikke kærester.
Hvis du vælger ikke at sige sandheden, så vil det, som du selv skriver, være en god idé at holde afstand i en periode. Både fra ham og hende. Det betyder ikke at du skal ignorere eller være kold overfor dem, men prøv at holde følelsesmæssig afstand når I snakker sammen (stop med at fortælle dem hemmeligheder og dine inderste følelser), og undgå situationer hvor I er sammen. I stedet kan du bruge tiden på at gøre noget der føles godt for dig! Vær sammen med dine andre veninder, tag på shoppingtur, løb en tur, skriv i dagbog, mal et billede, eller hvad der nu føles godt for dig at gøre. Uanset hvad du vælger at gøre, så husk at du har valgt ikke at sige sandheden til ham - så derfor skylder du både ham og dig selv at komme videre. Også selvom det er svært. Hvis du ikke fortæller noget, så kan det være at jeres venskab godt kan fortsætte, men jeg tror at det bliver i en anden form end det har været før.
Jeg ved godt at dine muligheder ser meget begrænsede ud, og måske kan du se en mulighed som jeg ikke kan. Jeg ved heller ikke hvad der vil være det bedste for dig at gøre. Jeg ved at ærlighed næsten altid er den bedste løsning. Særligt fordi det kan være mindst lige så frustrerende at gå rundt med en "hvad nu hvis" tanke. Hvad nu hvis han følte det samme. Hvad nu hvis det betød noget at jeg fortalte ham sandheden. Hvad nu hvis....
Det er en svær situation du står i, og jeg håber at mit svar har hjulpet dig med at blive en smule mere klar over hvad du vil, og hvad du er villig til at risikere. På dit brev lyder det til at du er meget glad for jeres venskab, og jeg synes du skal tænke over hvad der er vigtigst for dig. Hvis du nu har brug for mere rådgivning når du har læst mit svar, så husk at du er velkommen i vores chat.
Kærlige hilsner,
Signe