piger og porno

brevkassespørgsmål

piger og porno

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej med jer på Cyberhus. Tak for en god brevkasse. Jeg har egentlig ikke noget problem, men er bare nysgerrig - håber ikke, I bliver sure. Hjemme hos os kan vi nu se en TV kanal der hedder Playboy Channel. De viser porno efter midnat. Jeg ser det nogen gange, når mine forældre ikke bemærker det - jeg kan faktisk godt lide at se kanalen. Men jeg har lagt mærke til at det er rigtig meget"girl-on-girl" og meget med at slikke. Jeg tænker på, at enten skal de da bruge en frygtelig masse lesbiske eller bisexuelle modeller - eller også kan almindelige piger godt sådan noget? Jeg ved bare, at jeg ville kaste op hvis jeg skulle gøre det med en dreng eller mand - uanset hvor mange penge jeg fik, og sådan tror jeg også mine kammerater har det, men måske er piger anderledes. Jeg har jo lagt mærke til, at pigerne i skolen holder hånd og kysser, de sover tit hos hinanden, de går på toilet sammen, de snakker om at prøve tøj med hinanden osv. så måske kan piger godt slikke osv. uden at brække sig? Er de skruet anderledes sammen? Jeg har ingen kæreste jeg kan spørge, og jeg tør ikke spørge pigerne i klassen. Måske kan I piger i brevkassen svare - jeg vil jo gerne forstå piger. Hilsen en nysgerrig fyr.

Svar: 

Hej nysgerrige fyr,

Tak for dit gode spørgsmål. Jeg tror det er noget en del unge undrer sig over - og vi bliver bestemt ikke sure fordi du skriver herind om det. Det er godt at du skriver og spørger når der er noget du undrer dig over. Brevkassen er ikke kun til problemer, men også til alle mulige andre spørgsmål.

Det er rigtigt at der er meget girl-on-girl i porno. Porno er stort set altid lavet til mænd og der er mange mænd som synes at det er frækt at se to piger være sammen. Derfor laver man det sådan.

Du spørger om de har mange lebiske eller biseksuelle, eller om almindelige piger godt kan gøre sådan noget. For det første vil jeg sige at det jo ikke er helt almindelige piger som laver porno. Ikke at de ikke er søde og rare og har rimelig almindelige liv, men porno er ikke for alle, så de piger som laver porno er jo ikke de piger du kender fra din hverdag - dem du går i klasse med eller ser i klubben.

Desuden bliver pigerne i porno betalt for at have sex med andre piger. Det er slet ikke sikkert de ville have lyst til at have sex med piger i deres almindelige liv, men det er heller ikke sikkert de ville have valgt at have sex med nogle af de fyre de er sammen med i filmene. Det er deres job og noget de får penge for, så derfor har de måske sex med nogle de ellers ikke ville være sammen med.

Du skriver at du ville få kvalme af at være sammen med en anden fyr, men også at du ser at de piger du kender er tættere og er mere fysisk sammen. Jeg tror tit det er sådan at piger ikke synes det er helt så slemt at skulle forestille sig at være sammen med en anden pige, som drenge synes. Piger holder tit i hånd, krammer mere og sådan, så forskellen er ikke helt så stor. Det betyder ikke at pigerne nødvensigvis går rundt og drømmer om at kysse en anden pige eller have sex med hende, men det er måske ikke så grænseoverskridende som det ville være for mange fyre.

Jeg håber det var svar nok på din undren. Ellers må du meget gerne skrive igen.

De bedste hilsener,

Henriette.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program