Selvmord

brevkassespørgsmål

Selvmord

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 8 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 12 MEGET nart 13.. Jeg har røget i nogle måneder og sådan, idag d. tors d. 11 augost fortalte jeg mine forældre det, de er begge selv rygere og det er resten af in familie også (dvs. jeg har været passiv ryger fra da jeg var ca 3) Men altså de flippede helt ud, også kom tankerne igen.. selvmord, en mulighed for at slippe fra ALT! De har kørt i hovedet på mig i lidt tid, mere og mere, og jeg overvejer det seriøst.. nærmest hver dag... Jeg er klar på at gøre det, hvis ikke det var for den ene ting.. Mine veninder og venner.. jeg vil ikke e dem i sorg eller noget der gør ondt på dem.. og hvis det vil røre dem for livet... ja så ville jeg ikke kunne tilgive mig selv.. jeg ved ikke hvor jeg skal gå til.. Jeg vil bare ha dem ud af mit hoved.. helt væk.. have det hele bliver ok igen.. OG JEG HAR FUCKING IKKE SKREVET HERIND FOR AT FÅ AT VIDE HVOR DUMT DET ER AT RYGE OK? Jeg vil bare respekteres og elskes som den jeg er.. ikke som nogen vil have jeg er det.. For det er det jeg har brug for.. for at være mig OG KUN MIG.. ikke hende den seje der ryger og drikker.. ikke hende den pæne pige som intet gør bare mig. Men der er ikke nogen der kan acepptere mig.. som mig.. Hvad gør jeg? jeg vil bare ende den her smerte?

Svar: 

Hej med dig.
Det lyder som om, at du har det rigtig svært for tiden, så svært at du faktisk overvejer selvmord – det lyder ikke rart. Det er godt, at du har valgt at skrive til brevkassen, for jeg vil gerne prøve at give dig nogle råd.
Du fortæller, at dine forældre flippede helt ud, da du fortalte dem, at du er begyndt at ryge. Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt mærkeligt, at de bliver sure over at du ryger, når de nu selv er rygere. Men måske blev de kede af det, fordi de håbede på, at du ikke ville begynde at ryge lige som dem.. måske fordi de selv har fortrudt, at de er begyndt at ryge. Du skriver, at efter de flippede ud på dig, så kom tankerne om selvmord IGEN! Det må betyde, at du før har tænkt på selvmord.
Du skriver noget om, at du gerne vil respekteres og elskes for den, som du er – og det kan jeg godt forstå, at du gerne vil. Er det måske fordi du ikke føler, at du kan være dig selv, at du nogle gange tænker på selvmord?  Uanset hvad årsagen er til dine selvmordstanker, så skal du vide at der altid findes andre løsninger end selvmord. Og det gør mig glad at høre, at du har venner og veninder som gør, at du faktisk gerne vil leve.
Det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om de tanker og følelser som gør, at du ikke føler dig accepteret og elsket – for ved at snakke med nogen om det, så kan du få hjælp til at turde bare at være dig - som den fantastiske pige jeg er sikker på, at du er! Og så er jeg sikker på, at den smerte du oplever lige nu, vil blive mindre.  
Har du voksen, som du kan snakke med om det her? Måske en som du kan vise det, du har skrevet her i brevkassen? Det kan måske være dine forældre, en lærer på skolen eller en anden voksen som du kender?
Hvis du ikke ved, hvem du kan snakke med, eller har brug for at snakke lidt om, hvad du skal sige til den voksne, så kan du kigge forbi vores chatrådgivning her i Cyberhus.dk, hvor du anonymt kan chatte med en rådgiver. Chatten er åben fra mandag til torsdag kl. 14-19 og fredag fra kl. 13-16.
Jeg håber, at du finder en voksen som du kan snakke med –så du kan blive en glad pige med mod på livet.
Held og lykke med det hele.
Mange hilsner
Marianne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program