Fravær og specielle forholdsregler
brevkassespørgsmål
Fravær og specielle forholdsregler
Kære Brevkasse. Jeg var ikke sikker på, om jeg burde plasere denne i "studievejlederen", eller i "Når det gør ondt inderst inde". Nu prøver jeg at sætte den i nr. 2 valgmulighed. Jeg regner med at denne hjemmeside har et system der gør at admins kan rykke spørgsmål over i andre kategorier, hvis de synes en anden kategori er mere passende. Jeg er en pige på 18 år. Jeg er ved at uddanne mig til Mediegrafiker, og det er jeg glad for. Det er et fag jeg elsker utroligt højt, og jeg føler mig godt tilpas med arbejdet. Jeg har Aspergers, i en mildere grad en sædvanligt, men der følger ting med. Desuden har jeg haft dødsangst lige så længe jeg kan huske, og jeg har en depression. Jeg tager antidepressiv mod disse ting, men der kan stadig forkomme angst anfald, og dage hvor jeg er længere "nede" en andre dage. Jeg er begyndt som skolepraktik elev, og jeg føler det er et kæmpe ansvar. Jeg føler mig ikke helt god nok. Jeg har nærmest en trykken for mit bryst, og jeg får angst anfald, omkring at jeg ikke gør det godt nok. Jeg er rædselsslagen for at blive smidt ud af den her uddannelse. Jeg har fået og vide at jeg er en af de dygtige elever, og jeg elsker at være der, det gør jeg virkeligt. Men jeg føler der er de her torn høje forventninger til mig, som jeg aldrig vil kunne opfylde, og det er nok derfor jeg får de her angst anfald. Jeg vil gerne vide hvor jeg står. Jeg har en psykisk sygdom, og jeg har papirene til at bakke min påstand op. Men alligevel føler jeg ikke helt at folk tror på mig. Det kan selvf. bare være fordi at jeg er paranoid. Jeg ved faktisk ikke helt hvad mit spørgsmål er, men jeg er så fortvivlet, og det hele snurrer for mig. Jeg vil vel bare gerne vide hvordan jeg skal takle det her, og hvordan jeg skal kunne få mine lærer og min uddannelses vejleder til at forstå, hvordan jeg har det. Og vil også gerne vide hvordan jeg sænker fornemmelsen af de høje forventninger, så den her underlige trykken vil gå væk igen. M.V.H Lt. Commander Data.
Svar:
Hej Lt. Commander Data.
Jeg synes det er helt fint du har skrevet til den her brevkasse og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig. Men først.... hvor er det fedt at høre og mærke hvor glad du er for din uddannelse og nu skal du høre :)
Der er tit unge mennesker, som på en eller anden måde har nogle udfordringer med sig og som kan gøre skoledagen eller praktikken lidt mere besværlig. Det kan være en psykisk sygdom, en fysisk sygdom eller måske noget i familien, som bare gør det lidt svært.
Men det betyder ikke at de bliver nød til at opgive uddannelsen, eller skal gå og have det rigtig dårligt. Men det betyder tit, at man skal have nogle gode aftaler på plads med uddannelsesinstitutionen og praktik stedet. på den måde ved både du og de voksne som er ansvarlig for din uddannelse, hvad der skal gøre og reageres, når der er lidt svære tider.Det gælder også for dig her.
Du skriver, at du ikke føler folk helt tror på dig, selvom du faktisk har papir på det. Og det er jo et problem, fordi hvis de ikke rigtig ved hvordan du egentlig har det eller tror på dig, fordi så kan de ikke gøre noget, så det bliver lidt nemmere for dig.
Derfor er det vigtigt de forstår det og at de tilrettelægger din uddanneslesplan, efter hvordan du har det. Det første jeg synes du skal gøre, er at kontakte din læge og forklare ham, at du synes det er svært for dig, at få skolen til at forstå din situation.
Din læge kan lave en skrivelse til skolen, hvor der står hvilke behov du har brug for. Bagefter skal du have en samtale med din skole, hvor I får snakket det ordentlig igennem og her skal I finde ud af hvad der er den bedste løsning for dig og for skolen.
Jeg synes det ville være en god ide, hvis du havde en voksen med i alt det her. Så jeg synes du skal have din mor eller far med til lægen og til snakken på skolen. Hvis du ikke snakker så godt med din mor og far, så prøv først at tage en snak med din kontaktlærer på din skole, eller din studievejleder.
Så det handler altså om, at skolen skal forstå hvordan du har det, så skolen kan hjælpe dig med at lave nogle rammer for dig, så du kan blive på din uddannesle.
Jeg håber det lykkes for dig
Venlig hilsen
Erroll
Relateret indhold
Jeg møder min far en gang om året...
Jeg er i denne situation at siden jeg var flyttet til Danmark møder jeg min far kun engang om året. Jeg flyttede til Danmark fra Tokyo. Jeg er altså fuldblods polak men min far havde arbejde i Tokyo hvor han havde et værksted. Jeg var 5 år da min mor og jeg "flygtede" fra min far. Han har altid...
Annika har svaret på dette spørgsmål
0
Hvorfor kan jeg ikke komme videre?
Kære Brevkasse.
Jeg er gået fra min kæreste gennem næsten to år i januar måned.
Vi havde store problemer med jalousi og rigtig mange skænderier på den konto. De sidste halve år vi var sammen tænkte jeg for det meste på hvordan jeg "kunne slippe væk fra ham" og prøvede da også flere...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Græder heletiden!
Jeg er en 15årig pige, som græder gennemsnitlig 2 timer om dagen.
Jeg kan ikke lade være. Jeg har det dårligt med hvad end jeg gør.
Jeg så nogle piger fra min gamle klasse i går, da jeg var påvej hjem, og da vores blikke mødtes, kom tårnene lynhurtigt frem og jeg løb væk så hurtigt...
Signe har svaret på dette spørgsmål
