skal han? HJÆLP

brevkassespørgsmål

skal han? HJÆLP

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

hej jeg går til en psykolog fordi min mor drikker og en masse andre problemer.. men sidst jeg talte med min psykolog snakkede vi om at jeg skal have en henvisning af min læge for at blive ved med at snakke med ham så han nævnte en masse ting såsom vold,voldtægt og INCEST jeg sagde nej til det hele men jeg har været udsat for incest fra da jeg var 8 og ca. et år frem af to af mine storebrødre. men jeg kan virkelig ikke lide at lyve for ham... så ville spørge om hvis jeg nu fortalte ham det skal han så sige det videre eller indberrette det til nogen? for vil virkelig ikke have at min mor eller nogen andre får det at vide og har også bare brug for at få snakket om det.... mine lærer ser mig allerede som et lille forsømt barn hvordan ville de ikke lige behandle mig hvis de også fik det at vide..

Svar: 

Hejsa :-)

Tak for dit spørgsmål

Ja og nej. Jeg kan godt se det er en noget kringlet situation, du er havnet i - og det er bare kanon, at du undersøger dine rettigheder.

Ja, en psykolog (der arbejder for det offentlige, eller hvis en privat psykolog er hyret af kommunen) har skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at han/hun skal lave en underretning til Kommunen, som vil tage en snak med dig om situationen.

Det skal dog siges, at han har tavshedspligt, hvilket betyder at han/hun ikke må snakke med andre om din situation - her tænker jeg på dine forældre, storebrødre eller andre uden DIN tilladelse.

Derudover, så kan det altid være en god idé, at snakke med en voksen om de ting der kan være svære.

Desuden er du er meget velkommen til at kigge forbi vores chatrådgivning, hvis du har behov for at snakke med en voksen anonymt

Håber du kan bruge svaret, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen

SteffenB

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program