Hej dig,

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det kan være svært at skulle fortælle til dine forældre og hvordan starter man lige sådan en samtale? Det lyder på dig, at det er noget som fylder meget for dig, og det kan jeg godt forstå. Jeg vil starte med at være ærlig overfor dig og sige at der desværre ikke er nogen let eller nem måde, at starte sådan en samtale.

Nu kender hverken dig eller din historie, så jeg ved heller ikke, hvor langt du er i hele denne her proces. Så jeg beklager på forhånd, hvis jeg nævner nogle ting, som du allerede ved eller måske har forsøgt at afprøve. Af samme årsag har jeg valgt, kun at fokusere på den sværere samtalen i brevet.

I Danmark er den nuværende gældende lov indenfor kønsskifte at man skal være fyldt 18 år. Dette gælder både ved at ansøgning om et nyt CPR-nr. men også en kønsskifteoperation. Men derfor betyder det ikke, at du ikke godt kan tage snakken om det med dine forældre allerede nu. Hvis du ikke ved, hvordan du vil starte samtalen og måske heller ikke ved, hvad du vil sige, fordi tankerne flyver rundt, så kan det være en god idé, at få dine tanker skrevet ned. Det kan hjælpe dig med få overblik over dine tanker og på den måde kan det være lettere at finde ud af, hvad du vil sige. For nogle er det nok med et par stikord og for andre skal det være hele sætninger. Det er kun dig som ved, hvad der er rarest for dig. Hvis du ikke er til at skrive det ned, så kunne det også være en mulighed at øve det overfor en god ven. En ven kan også hjælpe dig, hvis du gør i stå eller kan hjælpe dig med, hvad du helt præcis gerne vil fortælle dine forældre.

Grunden til at det for mange kan være svært, er også fordi det er noget som fylder og betyder meget for dem. Det kan være fyldt med mange bekymringer om, hvordan det mon vil blive modtaget af familie eller venner. Jeg kan godt forstå, hvis du også sidder med samme bekymringer og det er ganske forståeligt og helt naturligt. Man stiller sig selv i en meget sårbar position og det i sig selv kan for mange føles utrygt og ubehageligt, fordi man ikke ved hvilken reaktion og respons man får efter man har fortalt det.

Afslutningsvis er det vigtigt for mig, at nævne at selv om man øver og forbereder sig på den samtale, så kan det stadig være svært at fortælle til dem som man holder meget af. Men jeg ved også at det kan fjerne en masse tunge sten fra ens skuldre, når man har sagt det højt og måske kommer det i virkeligheden ikke som en overraskelse for dine forældre. Men derfor ændre det ikke på, at det kan være utrolig svært at sige højt og det er helt normalt at have det sådan.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Vh. Anja