Må ikke se ham for min mor!:/
Må ikke se ham for min mor!:/
Kære Cyperhus. Jeg er 15 årige pige som har et pænt nedern problem... Jeg har en vidunderlig kæreste på 17 år! Han er virkelig mit alt! Han gør alt for mig, og er der for mig. Jeg må bare ikke se ham for min mor? - Jeg er halv thailænder og halv iraner.. Min far er født her i Danmark, så han følger den danske norm. Min mor er thailænder, og de er meget imod " Den seksuelle norm ( Piger sammen med drenge ) Hun synes det er forkert, at piger har kærester, og man må slet ikke gå eller tale med en dreng? Jeg synes det er begyndt, at blive lige over kanten, at hun er blevet sådan! Jeg har talt med min kæreste om det, og støtter mig.. Men, det er da pæn nedern når ens mor ikke lader en se sin kæreste? - Jeg aner ikke hvad jeg gør? Jeg føler mig fortabt.. Håber i kan hjælpe... OBS: Jeg er virkelig respekt for jer frivillige som støtter, og hjælper unge teenager med deres problemer!
Hej med dig.
Først vil jeg gerne sige tak for dine rosende ord om de frivillige. Det er dejligt at høre at du sætter pris på vores hjælp.
Jeg kan godt forstå du synes det er pænt nederen at din mor ikke lader dig se din kæreste. Som du selv skriver hænger det sammen med den kultur hun kommer fra, at hun tænker sådan. Når hun er opvokset i en anden kultur, hvor det ikke er tilladt at piger har kærester, er det meget naturligt, at hun har svært ved at forstå de danske normer. Men det er selvfølgelig ikke særlig fedt for dig. Jeg tror også at din mor prøver at beskytte dig, når hun siger du ikke må ses med ham, men det virker bare ikke, fordi det er normalt at drenge og piger er kærester Danmark.
Det er desværre sådan at forældre bestemmer over deres børn indtil de er 18 år, så derfor er der ikke så mange muligheder for, at du kan slippe uden om din mor. Men jeg tænker at, at hvis din far følger den danske norm, er der måske nemmere for dig, at prøve at snakke med ham om det. Det er dine forældre i fællesskab der bestemmer, hvad du må og ikke må. Derfor tænker jeg, at det må være muligt at lave en løsning hvor både du, din mor og far er tilfredse.
Så det jeg synes du skal gøre er, at du skal prøve at snakke med både din mor og far om, hvordan du har det og at du er ked af, at reglerne skal være så stramme. Det kan være i sammen kan lave en fælles løsning, hvor det ikke bliver helt så ”stramt” for dig.
Uanset hvad så er det desværre din forældre der bestemmer i sidste ende og det er der ikke så meget at gøre ved, men jeg håber du får snakket med dem, så I finder en bedre løsning du kan være mere glad for.
De bedste hilsner Sine