Hej Anja

Jeg synes det er rigtig godt at du skriver herind, fordi livet er ikke altid en dans på roser og sommetider er det op ad bakke og det hele kan føles negativt. Men det er okay, fordi sådan er livet for alle i perioder. Det vigtigste er at du reagerer og det gør du her. Super godt.

Når du føler det er svært, så er den bedste måde at komme videre på og få det bedre, nemlig at få sat ord på det og få snakket med nogle om det. Det har du gjort her og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig og måske kan du bruge noget af det jeg skriver til dig.

Det første jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev var faktisk: "Ja, selvfølgelig har du mistet gløden lige nu og det er klart at du ikke er så glad lige nu". Det er måske lidt provokerende sagt, men jeg skal lige forklare dig hvad jeg mener med det.

Ud fra det du skriver, så har du kæmpet i mange år og brugt rigtig mange kræfter på at gå til psykolog og opretholde din facade, så du kunne virke glad og "med på det hele". Det er hårdt arbejde, når du kan mærke at du inden i ikke er så glad.

Det er der ingen der kan holde til og på et tidspunkt knækker filmen og så har man ikke flere kræfter til at virke glad og oven på. Det lyder til at du er nået til det punkt i dit liv.

Når jeg skriver, at det på en måde er godt, så mener jeg at nu er du tvunget til at gøre noget ved det der ligger inden i og er svært. Du kan få det godt inden i, men denne gang skal du prøve at gøre noget andet end at bruge en facade og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Jeg ved godt at det kan være rigtig svært, og at det godt kan virke meget nemmere at skærer i sig selv, fokusere meget på mad og bruge en facade, fordi så glemmer du det andet i en periode. Men som du oplever nu, så hjælper det ikke så meget i længden.

Du skriver at du har rigtig meget lyst til at blive den glade pige igen. Og derfor er det bare super flot at du har søgt hjælp og skrevet herind for at få råd.

Jeg har to råd til dig lige nu:

1. Du fortæller at du har gået til psykolog rigtig meget, men du har også være meget ung og måske har du ikke været klar til at fortælle din psykolog det hele, eller være ærlig omkring nogle ting.

Noget af det aller vigtigste når du skal have det bedre er, at øve sig i at være ærlig. Jo ærligere du er, jo bedre kan de mennesker omkring dig, hjælpe dig. Det lyder jo meget enkelt og det er det faktisk også, men jeg ved godt at det ikke nødvendigvis er så nemt, specielt hvis du har været vant til at bruge en facade og gemme på det alene inden i.

Så mit første råd går på, at du skal have lært at snakke om det her, fordi på den måde kan du få den hjælp du har brug for. Jeg kender ikke så meget til din familie og det netværk du har, men jeg synes det er vigtigt at du nu skriver et brev (brug evt. det du har skrevet til mig, fordi det er rigtig godt) og vis dine forældre og din læge det. Fortæl dem at du rigtig gerne vil være glad igen, og at du har brug for hjælp til at blive det.

Jeg tror, at du nu er blevet ældre og det virker som om du har en god indsigt i hvordan de her ting hænger sammen og måske vil du nu være mere klar end du har været tidligere til at snakke med din læge og en psykolog.

Hvis du synes det er uoverskueligt, så skal du kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi her kan du øve dig i at chatte med en voksen og det er på mange måder det samme, men bare lidt nemere fordi du er anonym.

2. Du skriver at du overvejer at droppe ud af skolen og opgive din drøm om universitetet. Det synes jeg ikke du skal gøre nu, fordi det er slet ikke sikkert det er den rette løsning lige nu. Skolen kan give dig mange gode ting lige nu, nemlig noget at stå op til, faglig udfordring og et socialt liv med dine studievenner. Det er vigtige ting og måske nogle ting der kan støtte dig i at få det nemmere inden i..

I stedet synes jeg du skal have fat i din lærer. Få fortalt ham/hende om de her tanker og følelser, fordi jeg tror på, at i så kan finde en løsning, hvor du kan beholde skolen og din drøm om universitetet, samtidig med at du arbejder på at få det bedre. Jeg synes sagtens du kan vise det her brev og mit svar til læreren fordi måske kan det være lidt letttere at snakke om bagefter for dig.

Hvis i på et tidspunkt finder ud af at det bedste ville være at holde en pause med skolen, er det også okay, men du skal have nogle voksne til at tage den beslutning sammen med dig og først når du har prøvet alle andre løsninger.

Så her til sidst vil jeg fortælle dig, at du skal kæmpe videre og jeg synes du er kommet rigtig godt i gang. Se det her som et nyt startskud til dit liv...nu skal der ske noget godt, også selvom det bliver hårdt, så er du nu startet på den rigtige vej.

Venlig hilsen

Erroll