Jeg har givet op
Jeg har givet op
Jeg kan ikke mere. Jeg er træt af at være menneske.
Jeg ved ikke om jeg spiller nedtrykt, om jeg er deprimeret, om jeg vil have opmærksomhed eller hvad fuck?!
jeg har egentlig bare lyst til at ende det hele.
jeg ved godt jeg ikke ikke må, og jeg vil nok heller aldrig gøre det, men jeg tænker mere og mere på det, og det er uhyggelig.
hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke mere!
Kære dig
Det er super godt du skriver herind og deler dine tanker. Det at gå rundt med tankerne alene, kan ofte gøre at de føles uoverkommelige, og de vokser sig større og større. Men når man begynder at åbne op og dele tankerne med andre, kan man pludselig mærke at det letter fra skuldrene og tankerne om livet føles måske lidt mere lyse og postive. Du har taget første skridt ved at skrive dette brev og jeg vil gøre mit bedste til at hjælpe dig videre.
Det at være menneske, med en masse følelser kan være forvirrende, uanset hvor gammel man er. Er man ung og ved at lære sig selv at kende, og ikke altid kan sætte ord på følelserne og tankerne, kan det godt give usikkerhed om hvad man egentligt føler. Det er ganske normalt, og noget alle oplever. Der er altså slet ikke noget galt i at føle som du gør. Nogle gange skal man prøve ikke at lade tankerne overtage og fylde for meget, men blot acceptere dem og lade dem flyde forbi. De er helt ok og viser bare du er menneske.
Begynder tankerne at fylde så meget som det lyder til de gør hos dig nu, er det rigtig godt du reagerer på dem, og deler dem med andre. Det viser mig at du er opmærksom på dig selv, og klar til at gøre noget ved det.
Jeg sidder og tænker på om du har nogle gode forældre eller venner du kan snakke med, som kan give dig noget opmærksomhed og forståelse. Det er vigtigt at du har nogle du kan støtte dig op af, når du er nedtrykt og ikke længere lyst til at være her. Jeg forstår dig når du siger du har lyst til at gøre en ende på det hele, og det er ok at have de følelser, de er slet ikke forkerte, du må bare ikke lade disse tanker styre dig. Om du har en depression kan jeg ikke udtale mig om, men hvis du i længere tid har haft svært ved at klare dit liv, vil jeg råde dig til at tage en snak med din læge, så du kan få den nødvendige hjælp.
Det vi skal prøve at finde ud af er hvor du er i sit liv, hvor er du på vej hen, hvad har du af ønsker og drømme.
Du er ung og har livet og mulighederne foran dig. Se på de lyse sider ved livet, og de dage hvor det kan være svært at være positiv, skal du gøre noget godt for dig selv. Det kan være en god løbetur hvor du får tankerne luftet og brugt noget god energi. Sørg også for at have en god søvnrytme, det at gå i seng og stå på ca. samme tid hver dag, er virkelig vigtigt for at have overskud til at klare dagen. For meget alkohol er ikke godt, da det kan være med til at give følelsen af nedtrygthed. En anden ting som jeg ved virker er at lave en liste til dig selv, få evt. også en god ven, mor, far eller andre til at sige to gode ting som de elsker ved dig. Alle disse positive ord om dig, skriver du på denne liste, som du ligger ved din seng. Lad det være det første du læser når du står op, og det sidste du kigger på inden du sover. Denne form for selvhjælp er effektiv, og hjælper dig til at tænke positivt om dig selv. Prøv det :-)
Til allersidst vil jeg nævne at hvis tankerne om livet en dag kommer til at fylde for meget for dig, så synes jeg at du skal prøve at ringe til Livslinien. Her sidder dygtige rådgivere, som dagligt snakker med unge på din alder om lige præcis de tanker du går rundt med. De er uddannet til at snakke om det svære ved livet og har måske nogle ideer til hvad du kan gøre, når det hele er tungt og mørkt. Deres telefonnummer er 70 201 201 og de har åbent alle dage 11-03.
Du fortjener livet, vær i nuet, og sørg for at støtte dig op af nogle, så du ikke skal stå alene med dine tanker. Jeg håber du kan bruge mine beskedne råd til at begynde at se fremad, og du er altid velkommen til at vende tilbage og fortælle hvordan du har det.
Hilsen fra Isabella