Sex uden kærlighed

brevkassespørgsmål

Sex uden kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

jeg er ude at rejse for tiden, helt præcist er jeg hjemmefra 11 måneder. jeg havde en kæreste før jeg tog afsted, vi var sammen 2,5 år. da vi gik fra hinanden vidste vi godt at vi stadig havde følelser for hinanden, og vi skulle prøve at date igen efter de 11 måneder for at se om vi igen kunne finde sammen. på trods af at han stadig elsker mig, og omvendt. lavede vi følgende regler (hvilket var super svært at finde frem til); vi må godt se andre mennesker, altså dyrke sex, date osv. der var ingen grund til at blive skindsyg-for vi er ikke sammen. jeg gik med til det, for hvem ved om vi overhovedet passer sammen når jeg kommer hjem igen. så har jeg ikke lyst til at forhindre ham i evt at finde pigens i hans liv. anyways. efter 4 måneder har han fundet en sex partner og de har været sammen et par gange. jeg kunne alligvel ikke lade være med at være skindsyg, og blev samtidig også misunelig og mistænksom. skindsyg fordi vi ofte taler sammen, misundelig fordi hun kunne være sammen med ham og jeg ikke kunne. mistænksom fordi, han stadig siger han elsker mig, og at det ikke er andet end sex. men jeg har aldrig haft sex uden at være forelsket, sex og kærlighed hører sammen i mine øjne. følte mig på en måde også lidt forrådt fordi jeg faktisk ikke regnede med han ville gå i seng med andre,og da slet ikke mere end en gang. jeg er bare lidt forvirret over hvordan han kan blive ved med at knalde den samme pige flere gange, også sige han elsker og savner mig. han vil til hver en tid stoppe med at se hende hvis jeg siger det, men hvad så hvis jeg møder en sød fyr, så er det ikke så fair længere. jeg er i det hele tager rigtig forvirret over situartionen vi har begivet os ud i. har jeg ret til at føle som jeg gør og hvordan skal jeg tackle sitationen fremover. og kan han virkelig stadig holde af mig, og bare bruge hende.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå at det kan være lidt svært i din situation. Det er ikke så nemt, når I er så langt væk fra hinanden og stadig skal have et ”forhold” til at fungere.

Dine følelser
Først vil jeg gerne sige, at det er meget svært at lave sådan en slags aftaler, som I har lavet, uden at der vil komme følelser i klemme. Det er nok også det du mærker. Hvis du har følelser for ham, så er det svært bare at lukke ned for dem og synes det er okay at han går i seng med andre. Så snart der er følelser i forholdet er det meget svært  ikke at tænke, at følelser og sex hænger sammen.

Du har helt ret til at føle som du føler. Følelser kan man ikke sådan bestemme over. De kommer når de kommer og de fortæller som regel dig, hvordan du egentlig har det. Så når du mærker at du bliver misundeligt, så er det nok fordi du stadig er glad for din ekskæreste og egentlig ikke har lyst, at han skal være sammen med andre piger. Det er helt okay at have det sådan.

Aftalen
Det er svært for mig helt præcis at sige, hvorfor han siger han stadig elsker dig, når han flere gange er sammen med en anden pige. Når man har sex er det altid svært at udelukke følelser totalt, så jeg tænker at han må føle et eller andet, for den pige han er sammen med. Men det er dig der kender ham bedst og måske kan vurderer hvordan tanker og føler.

Jeg synes også at aftalen er et vigtigt element i forhold til, hvorfor han gør som han gør. Hvis I har lavet en aftale om at det er okay at have sex med andre mens I er fra hinanden, så er det også meget naturligt, at det er det han handler efter.

Situationen fremover
Jeg synes du skal prøve at afgøre med dig selv, om du kan leve med situationen som den er nu. Hvis du synes det er svært at accepterer at han er sammen med andre piger, så synes jeg I skal prøve at snakke om, om I skal ændre aftalen. Så du må prøve at finde ud af hvad du vil og om det er okay som det er nu.

De bedste hilsner Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program