Aner intet mere

brevkassespørgsmål

Aner intet mere

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej Cyberhus, Jeg har gået her i mange år nu med stress, og deprimation. Jeg er blevet mere og mere deprimeret med tiden, og jeg kan bare ikke klare det mere. Jeg er os blevet mere stresset, normalt plejet der bare at være en uge hvert halve år hvor jeg bare gik helt ned og intet kunne, men det er blevet sådan at jeg er stresset hver dag, og orker bare ikke mere. Jeg har ingen ide til hvad jeg kan gøre imod det, siden at jeg os han social angst, og hader at tale med mine forældre om noget som helst. Gider i det heltaget ikke tale med nogen om sådan nogle ting... Men.. Det bliver værre og værre, jeg kan fx. kun huske dårlige ting. Jeg kan huske tilbage på alt det dårlige der er sket i mit liv, og bare tænke "Hvorfor..". Derudover har jeg os døjet med et problem som er at nogengange når jeg er glad, så lige pludselig bliver det mørkt for mig, og jeg ser fx. at jeg ødelægger et eller andet jeg er glad for, eller slår en person ned som jeg holder af. Hvilket bare gør mig ked af det igen. Her for nylig har jeg os begyndt at have svært ved at kende forskel på det jeg drømmer, og virkelighed. Og om, om den her verden er virkelig, om andre mennesker eksistere, eller om hele verden er lavet for mig (lyder egoistisk, men altså. overvej det). Eller om det bare er virtuelt. Det kunne være en simulation, det kunne være fake! Ingen ved det, det kunne være man bare vågnet op en dag i sin og finde ud af at hele ens liv var en drøm. Jeg er forvirret, jeg har virkelig brug for hjælp, men jeg kan ikke få den, da jeg ikke tør tale med nogen.

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt høre på dit brev at du er forvirret lige nu, og jeg tænker at det må være rigtig ubehageligt for dig at føle dig stresset, deprimeret og have social angst.

Jeg synes du er rigtig god til at beskrive det du går og kæmper med for tiden. Og jeg kan også godt forstå du føler du forvirret med de tanker du beskriver. Jeg tænker at disse tanker netop er med til at gøre dig både stresset og deprimeret.

Du beskriver at du kan have svært ved at skelne mellem drøm og virkelighed, samt at når du er glad kan du starte på have fantasier om dårlige ting. Alle mennesker kan opleve det, men hvis det fylder så meget i dit liv som det lyder til at det gør, kan det være rigtig rart at få talt om...

Du skriver selv, at du virkelig har brug for hjælp, men ikke kan få den, da du ikke tør tale med nogen om det. Du kan altså mærke, at det du har brug for, er at få talt med nogen om det, og det er rigtig flot at du kan mærke hvad der er det rigtige for dig. Det synes jeg du skal lytte til. Jeg ved godt det kan være svært, men det er virkelig vigtigt at du får talt med nogen om det. Når du har det, som du har det lige nu, er det eneste der kan hjælpe at få talt med nogen om det. Det kan lette dine tanker og følelser, og kan også hjælpe dig videre med måske at få noget behandling for din depression. Måske føler du ikke du kan tale med dine forældre, men måske har du en lærer på din skole? Måske er der også en skolepsykolog på din skole, du kan tale med?

Der er selvfølgelig også den mulighed at du prøver vores chat her på Cyberhus. Her sidder også voksne, som meget gerne vil lytte og hjælpe.

Jeg håber at du vil prøve at få talt med nogen om de ting der fylder i dig, så du kan få noget hjælp til at få det bedre.

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program