Hvad skal jeg gøre...
Hvad skal jeg gøre...
Hej brevkasse. Jeg skriver fordi, jeg føler mig fuldkommen fortabt. For et år siden lærte jeg min far at kende, det var jeg glad for. Jeg havde det svært hjemme hos min mor, og jeg havde manglet en faderfigur i mit liv - so far so good. Jeg sprang med åbent hjerte og arme på min far, og fik hurtigt et meget intenst og tillidsfuldt forhold til ham. Han var i fængsel ( spritkørsel) men kom ud efter et par måneder, og han flyttede op til Aalborg, så jeg kunne bo ved ham. Men, noget var underligt. Han var ofte meget nærgående. Han drak sig fuld og begyndte at kysse mig og omfavne mig. Jeg tænkte, at det måske var sådan mellem alle fædre og døtre? Men, det udviklede sig - også når han var ædru. Han begyndte at tage på mig og ville røre mit underliv. Jeg sagde gentagende gange at det var ubehageligt og han skulle stoppe, men det gjorde han ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke allerede dér sagde fra, men jeg ville ikke miste min far, og jeg begyndte at vænne mig til det. En dag væltede hele min verden sammen, han voldtog mig. Her RÅBTE jeg STOP, og gjorde modstand ,- men det gjorde han ikke. Det var forfærdeligt. Han brugte ikke kondom, og jeg frygtede længe at jeg var gravid, det var jeg heldigvis ikke, men noget indeni mig blev smadret Han har været ubeskyttet sammen med mange kvinder, og jeg frygter stadig at jeg har fået en seksuelt overført sygdom. Det er godt og vel en og en halv månede siden vi sidste var sammen seksuelt. Jeg er kommet på en efterskole hvor jeg er glad for at være. Det krævede meget overtalelse for mig, at komme herhen, men det lykkedes mig nu. Jeg ved at det fremover ( nu hvor han er flyttet igen) bliver sjældent han vil forsøge med sex, men bare tanken giver mig kvalme. Jeg går i dagligdagen med konstant kvalme følelse, og har svært ved at holde humørert oppe og opføre mig som en glad og velfungerende pige. Jeg ved ikk hvordan jeg skal komme ud af det på en sikker måde? Har skyldfølelse overfor min far. Jeg var 16 år og jeg burde have stoppet det!! Jeg går ofte med en følelse af bare at komme ud med de ting der er sket. Jeg har fået en super sød kontaktlærer på efterskolen. Han er for mig et eksempel på, at mænd er ædle, men jeg kan ikke få mig til at sige det til ham. Han er et af meget få menensker jeg stoler på, men jeg frygter om nogen vil tro mig, og hvordan det vil påvirke min fars liv. Jeg føler mig latterligt, men jeg kan ikke leve uden min far, han styrer alt og er blevet min identitet. Jeg har flere gange ligget og grædt højlydt, fordi han bare NØD at røre ved mig og have samleje, og jeg kunne ikke nyde det, jeg følte mig så brugt og udnyttet. Kommunen holdte lidt opsyn med mig grundet min skole anmeldte, at jeg sjældent kom i skole da jeg flyttede hjem til min far. Han truer med, at slå mig hvis jeg nægter at mødes med ham, men jeg ved jo hvad han vil, så undgår det altid.Min far havde lejet et værelse hos en mand, hvor vi begge boede. Det bekymrede både min mor og kommunen, at vi sov i samme seng, men kommunen bad os finde en anden løsning, og fulgte aldrig op på det igen.... De enste reelle beviser jeg ville have mod min far er en eventuelt overført sygdom, at kommunen registretet og skrev ned vi sov i samme seng, at jeg i den tid vi boede sammen fik tjekket ved lægen om jeg var gravid - det rækker nok ikke ret langt? Derudover kan jeg eventuelt mødes med ham, og få en samtale i gang om, at vi har haft sex og optage det. Eller gå så langt, at jeg frivlligt har sex med ham, og derefter skynder mig at få dem til at registrere sæden, da det jo er ubeskyttet.... men, jeg kan slet ikke klare tanken om EN GANG MERE I SENG MED MIN FAR! Samtidig ville det tage livet af mig, hvis jeg fortalte dette til nogen, og de ikke troede på mig. Jeg vil bare gerne ud af det er og få mig et liv, hvor jeg ikke har konstant kvalme og føler mig som en luder. Please, hjælp mig, hvad er dit råd?
Kære pige på 17 år
Først vil jeg sige dig tak for dit brev og din modighed i forhold til at dele dine tanker med brevkassen. Du bringer mange forskellige vigtige tanker og følelser i spil, som jeg meget gerne vil forsøge at hjælpe dig med.
Du beder om råd til, hvordan du kommer ud af din situation og får dig et liv, hvor du slipper for kvalme og følelsen af at være en luder, hvilket jeg synes, du er i din gode ret til at ønske dig. Du skriver også, at du har en kontaktlærer som er et af få mennesker du stoler på og at du går rundt med en følelse af at komme ud med det. For mig lyder det som om, at du er ved at tage vigtige skridt hen imod at få fortalt din kontaktlærer om de seksuelle overgreb, som din far har udsat dig for. Det lyder måske voldsomt, at jeg kalder det seksuelle overgreb, men det er faktisk, hvad det er.
Både det at være nærgående, tage på dig, kysse dig som en far ikke skal kysse sin datter og voldtage dig – det er seksuelle overgreb og alt sammen helt forkert og ulovligt.
Det vigtigt for mig at understrege, at det ikke er din skyld, men at han bærer ansvaret for at passe på dig og være en god far - derfor bærer han også skylden som den voksne for de seksuelle overgreb han har udsat dig for. Samtidig tænker jeg, at du har gjort hvad du kunne for at stoppe overgrebet ved at fortælle ham, at det han gjorde var ubehageligt, at han skulle stoppe, råbt af ham, gjort modstand og flyttet på efterskole.
Dine betænkeligheder ved, om din kontaktlærer eller om nogen vil tro på dig, kan jeg godt forstå, men samtidig så er jeg sikker på din kontaktlærer vil tro dig. Jeg tager f.eks. dit brev meget alvorligt og tror på dig!
Jeg ved fra andre unge der har stået i din situation, at de har været bange for ikke at blive troet. Nogle af de ting som de har beskrevet, hjalp dem til at få det sagt til en voksen, som de stoler på er:
- at de har fortalt den voksne, at de har brug for at snakke og at de skal fortælle noget, som
de har meget svært ved at sige
- at de har bedt om at være i et uforstyrret rum
- at de har fortalt, at det er vigtigt for dem – at den voksne lytter og hjælper dem ud af
denne her situation.
- at de har et papir med, hvor de har skrevet det hele ned og give det til den voksne og så
være sammen med den voksne imens de læser brevet.
- Nogen synes det er bedst at sige det selv, men at kigge lidt væk imens de siger det
Jeg ved ikke om det giver mening for dig, men jeg tænker at det måske kan inspirere dig til, hvordan du skal få det sagt til din kontaktlærer.
Helt overordnet skal du ikke spekulere på om du har beviser for overgrebet har fundet sted, det er nok at du fortæller om det. Så kan du og din kontaktlærer kontakte din kommune sammen. Måske han også vil tage med dig derop og snakke med en socialrådgiver, så du er sikker på du får fortalt alt det som er vigtigt for dig og så der er en til at følge dig hjem. Kommunen vil højest sandsynligt tage kontakt til politiet som vil tage en snak med din far og muligvis vil det føre til en sag, men det er svært at vide noget sikkert om på forhånd. Uanset om der bliver en sag, så er kommunen forpligtet til at hjælpe dig, det synes jeg er meget vigtigt at du ved.
Jeg er ked af at høre at kommunen ikke fandt ud af, hvad der foregik imens du boede hos din far, men jeg håber at du ikke helt har mistet håbet og vil fortælle om det hele til din kontaktlærer og kommunen.
Jeg kan sagtens forstå, at du er glad for din far og at han betyder noget for dig, selv om han også har gjort dig meget ked af det og svigtet dig. Han er stadig din far. Samtidig er det vigtig, at du ved at det er ulovligt for din far at gå i seng med dig og at det ikke er din skyld. Det er aldrig den unges skyld.
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Du skal vide at du altid er velkommen til at kontakte Albahus på chat, telefon eller email, hvis du har brug for eks. hjælp til at finde frem til, hvordan du bedst kan fortælle din kontaktlærer om det din far gør. Du kan finde os på www.albahus.dk
Venlig hilsen
Lone