Kære du

Tak for dit brev hertil Cyberhus. Det lyder til at være rigtig hårdt, at have ondt inde i dig selv, men ikke at vide hvor du kan ”komme af med det” henne. Det lyder også til at det med din x-papmor påvirker dig rigtig meget, og det kan jeg godt forstå – det er hårdt at se på at nogen andre har det så svært. Jeg har lidt forskellige tanker til det du skriver, som jeg lige vil komme med:

At ”komme af med det”

Vi har alle brug for at ”lufte ud” for vores følelser engang imellem - både gode og dårlige – og det er rigtig vigtigt at have en måde at gøre det på eller nogen er gøre det med.

Du skriver at du har prøvet at skære i dig selv, men det hjalp ikke med at komme af med vreden – jeg er glad for at høre at du ikke gør det mere – for det er ikke en løsning. Følelserne er der stadig efter man er færdig med at skære.

Du vil gerne have hjælp til at komme ud med din vrede, og jeg vil gerne komme med nogle idéer til hvordan du kan det.. men jeg synes faktisk det vigtigste er, at du får kigget på de ting der gør dig så vred og nede i første omgang. Hvis man har ondt i benet, nytter det heller ikke noget kun at tage smertestillende piller for at det ikke gør ondt – man er også nødt til at forstå hvorfor man i det hele taget får ondt i benet...

Når du er vred, har du så overvejet at løbe en tur? Høre noget højt musik? Skrive dagbog? Skrive et digt? Gå til en sportsgren? Faktisk så kan alle sådanne fysiske eller kreative aktiviteter være hjælpsomme med at ligesom få følelser ”ud” eller give et bedre overblik over følelserne.

Med det sagt, så synes jeg det er rigtig vigtigt du får snakket med nogen om de ting, der gør at du får så ondt indeni og at du bliver så vred. Du skriver din mor bliver rigtig sur når du ”eksploderer” af vrede derhjemme, men hvor meget ved hun egentlig om dine følelser bag vreden og hvorfor du er så vred? Hvis hun kun ser vreden, kan det måske være svært for hende at forstå hvorfor du er så vred? Måske kan du også bruge psykologen som hjælp til at få kigget på de ting og følelser som ligger bag det hele? Du skriver det er fint nok at få snakket om det hos psykologerne – men det er vigtigt at du får sat et mål for samtalerne med psykologerne – målet kan måske være at forstå hvorfor du bliver så vred og også finde nogle idéer sammen med psykologen til hvad du skal gøre med den vrede?

Jeg forstår også på dit brev, at du mangler en veninde at snakke med omkring dine følelser. Måske kan du finde en at skrive med online om dette eller bruge debatten her på cyberhus, til at vende tingene med nogen på din egen alder?

Jeg håber mit svar har givet dig lidt idéer til hvad du skal gøre med din vrede, og jeg håber du har mod på at åbne op for alle de følelser som ligger bag din vrede sammen med din mor og/ eller psykologen. Jo mere ærlig og åben du er omkring det hele, jo mere tror jeg også du vil opleve at folk tager dig seriøst og ikke bare tror du gør det for at få opmærksomhed.

Mange tanker fra Heidi