Hvordan siger man nej til sex?

brevkassespørgsmål

Hvordan siger man nej til sex?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 7 år 9 måneder siden

Hej jeg er en 13 årig pige der er blevet tilbudt sex af mange drenge men jeg føler mig ikke rigtig klar til det.
Her i går til en fest spurgte min bedste drenge ven om vi skulle have sex fordi at jeg lige var slået op med min kæreste.
Jeg sagde at jeg ikke rigtig var klar og så begyndte han at sige at jeg havde mistet ham for altid så begyndte han også at flirte med min bedste veninde og hans søster flirtede med min ex kæreste det var det værste øjeblik og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. 
Jeg mistede min ex kæreste fordi at jeg ikke var til sex jeg er jo kun 13 og han var kun 14 det er alt for tideligt men hvad synes i at jeg skal gøre skal jeg bare glemme det og komme over det eller skal jeg kæmpe for at få dem tilbage? Jeg er så fovirret. :(

Hilsen S

Svar: 

Kære S

Jeg kan godt forstå du er forvirret og nok også frustreret over de her drenge. Lad mig med det samme sige at det altså er dem der er helt galt på den. 

I titlen på dit spørgsmål spørger du om hvordan man siger nej. Til det vil jeg sige at der ikke findes en rigtig eller en særlig god måde. Man behøver ikke engang at give en forklaring som du ellers har gjort...man kan bare sige nej, og så er der ikke mere i det. 

Når de her drenge ikke rigtig forstår dig når du siger nej og forsøger at presse dig ved at begynde at flirte med din veninde og som din kæreste gjorde slå op, så tænker jeg at det nok er fordi de ikke er særligt modne, og det fortæller mig at de her drenge nok ikke selv er klar til hverken sex eller et alvorligt forhold. 

Der er i hvert fald ingen tvivl om at du er i din gode ret til selv at bestemme hvornår og med hvem du vil have sex med første gang. I Danmark er det sådan at gennemsnitsalderen for at have sex første gang næsten er 16 år, så du har på ingen måder travlt. Det vigtigste er at du er tro mod dig selv og først afprøver sex når du kan mærke at det er helt rigtigt for dig. De drenge der ikke kan eller vil forstå det er måske ikke helt det værd?

Jeg synes det er svært at sige om du skal kæmpe for at få dem tilbage eller prøve at komme videre. Det handler selvfølgelig om hvad der føles rigtigt for dig. Jeg synes det afgørende er, om du føler at du kan få lov til at være dig selv og om de vil acceptere dig dig og dine valg. Måske reagerede din bedste ven med at flirte med din veninde fordi han blev ked af det og såret? Alle kan reagere på en uheldig måde hvis man bliver ked af det eller såret. Men hvis din ven holder fast i at det han gjorde var rigtigt eller at I ikke kan være venner hvis ikke du vil have sex, så skal du i hvert fald mærke efter om han er den rigtige ven for dig? 

Jeg håber du finder ud af det. 

Mange hilsner 
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program