Hvordan skal det her tackles?
brevkassespørgsmål
Hvordan skal det her tackles?
Kære brevkasse Jeg er en 16 årig dreng, går i 1g og bor hjemme med min mor, far og søster. Jeg fylder 17 d. 6. juli i år. Problemet er at jeg ikke vil bo hjemme mere. Jeg kan ikke overskue det, jeg går psykisk ned. i Marts 2011 begik min bedste ven selvmord, og jeg fandt ham på hans eget toilet med opskårede håndled. Dette påvirkede mig EKSTREMT... Det er helt naturligt at det har påvirket mit humør. Jeg har brug for der sker noget nyt. Alting er det samme. Jeg vil starte et helt nyt liv. Mine forældre vil bestemme alt for meget. Jeg har for tiden brug for at se mine venner så meget som muligt, og det er somom mine forældre ikke kan acceptere at jeg ikke er deres lille dreng mere. De begrænser mig på alle punkter, som om de nyder at bestemme over mig. Jeg må i perioder ikke ses med min kæreste hjemme hos mig, og det er virkelig svært da hun er min største støtte igennem alt det her. De vælger også at give mig stuearrest af de mærkeligste grunde. F.eks fik jeg et 4- tal i afsluttende matematik på Gymnasiet i år, og de har nu valgt at give mig 14 dages husarrest af den grund. Det synes jeg virkelig er unfair. Alting ender i skænderier, og det et svært for mig at koncentrere mig om noget som helst, specielt lektier. Jeg har svært ved at finde mig selv, somom jeg ikke er til stede i de ting jeg laver, de ting jeg gør. Jeg har i en længere periode gået til psykolog, og har fået erklæret en mindre depression. Jeg vil væk. Bo for mig selv, finde ro uden at skulle tænke på at skændes med mine forældre dag ud og dag ind om de mindste ting. Jeg har fundet en et-værelses lejlighed på Islands brygge, hvor jeg økonomisk kan være med. Jeg har fået lov til at overtage den i starten af Juli. Nu er mit spørgsmål; hvordan får jeg mine forældre overtalt? De siger altid at jo før jeg flytter, jo bedre. Men jeg er meget bange for det bare er vrøvl og når det kommer til stykket vil de ikke give mig lov. Har prøvet at sætte dem ind i hvordan jeg har det mht. min bedste ven, og hvordan jeg føler og tænker. Men de ser alt for let på det, somom det er ingenting. Jeg vil virkelig gerne VÆK. jeg har BRUG for det.... Please, hvad kan jeg gøre? Undskyld mit halvlange post. Jeg håber virkelig i har tid til at svare. Jeg er helt på bar bund. MVH Frederik
Svar:
Hej med dig..
Det må have været en rigtig svær oplevelse at finde sin kammerat på den måde og jeg kan godt forstå, at det påvirker dig rigtig meget. Jeg kan også høre på dig, at du rigtig gerne vil have ro og at en af de måder du tænker det bedst kan ske på er, hvis du kommer væk hjemmefra.
Rent lovmæssigt, så er det meget enkelt, fordi det er din mor og far der bestemmer om du må flytte hjemme fra. Dine forældre har ansvaret for dig og skal vurderer hvad der er bedst for dig.
Loven siger, at hvis ikke de kan passe ordentlig på dig og at deres beslutninger er usunde for dig og din udvikling, så kan kommunen gå ind og bestemme hvad der er bedst for dig.
Jeg kender ikke din situation godt nok til, at vurdere om det er så galt derhjemme hos dig, og derfor har jeg 3 forslag til hvad du kan gøre nu.
1. Omkring det med at overtale dine forældre, så har jeg ikke så mange råd udover at være ærlig over for dem. Fortæl dem om de tanker du har beskrevet her og se om I kan finde en løsning som I alle er tilfredse med.
2. hvis du mener at dine forældre er skyld i at det er svært lige nu og at du virkelig har brug for at komme væk, men at de ikke vil lade dig, så skal du have kommunen og en sagsbehandler på banen.
Du kan selv ringe til kommunen og bede om at snakke med en sagsbehandler. Så skal du forklarer det for den person og på den måde kan du få at vide om de kan hjælpe dig på nogen måde.
Det kan godt være lidt svært at skulle snakke med kommunen og derfor kunne det være en ide at snakke med Børns Vilkår og deres Bisidderordning først. Det er en ordning som kan fortælle rigtig meget om dine rettigheder, men vigtigst af alt så kan de hjælpe med de snakke du skal have med kommunen.
3. Det var sådan de praktiske ting, men jeg har også lyst til at forælle dig, at det her med at flytte hjemme fra ikke nødvendigvis er den rigtige løsning. Hvis der er noget der er svært i livet, så kan det blive endnu sværere, hvis man sidder alene i en lejlighed. Derfor synes jeg også du skal tænke over at få hjælp til det følelsesmæssige.
Du har oplevet at finde din kammerat efter han havde begået selvmord og det er vigtigt at få snakket med en professionel om det. Men også nogle af de andre tanker du har, så det ikke ender med at du får rigtig ondt i maven og måske oplever at din depression bliver værre.
Du skriver du har gået til psykolog på grund af en depression og hvis du stadig går der, så synes jeg det er vigtigt at få snakket det igennem med ham/hende. hvis du er stoppet der, så skal du overveje en god lærer, studievejlederen på gym eller din læge igen.
Prøv også chatten her i Cyberhus, for her kan du chatte anonymt med en voksen, som måske kan hjælpe dig til at tage det næste skridt.
Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget..
Venlig hilsen
Erroll
Relateret indhold
Stiv pik
Er det normalt at når min pik er stiv så kan den ikke rykkes så meget nej ad, når den er stiv
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
1
Plejeforældre
Hej Jeg har boet i plejefamilie, siden jeg var 2 år. Min mor har været meget syg dengang. Der var ingen til at passe mig, men så kom nogle søde forældre og adopterede mig. Min storebror er flyttet hjem til min mor, så jeg bor ikke sammen med ham mere. Det har givet mig en masse problemer. Jeg...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
