Stærke følelser og afsked.
Stærke følelser og afsked.
Hej jeg er en pige på 15 år, der lige er ved at afslutte folkeskolen. Jeg startede på en ny skole her i 9.kl og er rigtigt glad for skolen. Jeg er blevet meget gode venner med en pige fra klassen, vi er sjæle venner, vi har et fantastisk og smukt forholdhold til hinanden, ja- jeg elsker hende. Jeg for sommerferie om 20 dage så flytter hun til jylland og strater på gymnasium og jeg tager på efterskole på fyn. Jeg kan ikke i mine vildeste fantasi forstille mig en hverdag uden hende.. jeg går helt ned ved tanken, jeg glæder mig ikke engang til efterskolen bare ved tanken om hun ikke er der. hvad skal jeg dog gøre?? Mit andet problem er at jeg her på det sidste har udviklet stærke følelser for min mandelige og meget ældre lærer, det er vildt problematisk, jeg kan tænker på ham hele tiden, jeg er ved at blive sindsyg af mine egne tanker, vores lektie genne hele året har været at skrive dagbøger til ham, jeg har skrevet om alle mine tanker osv til ham, og han siger han kommer til at savne mig. Hvordan skal jeg kunne give slip på de stærke følelser? og hvordan overvinder jeg sidsteskoledag, uden at gå helt ned, når jeg skal kramme min veninde (sjæleven) farvel.- den fortvivlede.
Hej med dig..
Jeg kan godt forstå at sidste skoledag og skoleåret næste år, står som nogle svære tidspunkter for dig. Du skal tage afsked med din lærer og du har ikke din veninde tæt på dig - to mennesker som du har meget stærke følelser over for.
Lad os tage det med din veninde først.
Det er så dejligt at have en god ven og mærke den sjæle/kærlige forbindelse til et andet menneske. Men nu ændrer jeres forhold sig en smule, fordi I ikke vil have den daglige kontakt på samme måde og I skal begge to opleve nogle nye og spændende ting hver for sig.
Det kan du ikke ændrer på, så derfor skal du prøve at få nogle andre tanker ind over det og jeg har et par forslag til hvilke tanker du kan prøve at bruge, måske kan det hjælpe lidt.
Stærke venskaber kan vare lang tid, men når de varer lang tid ændrer de sig også mange gange. Sommetider kan det være fordi man har mødt nogle andre mennesker som man i en periode bruger meget tid med, det kan også være fordi man rent fysisk er langt fra hinanden i perioder og det kan også være man bliver irriteret og sur på hinanden og trænger til at være lidt væk fra hinanden.
Men det er alt sammen meget naturligt og det behøver ikke at ændre jeres kærlighed og jeres venskab - man kan sige det er mere rammen der ændrer sig.
Din sjæleven kan sagtens være din ven for livet, selvom i næste år er langt fra hinanden og ikke kommer til at snakke sammen hver dag. Det er hårdt og specielt i starten, men venskabet ændrer sig bare en smule og kan stadig være en dejlig og varm ting for både dig og hende.
Når man er 16 år, som du er, så har du hele livet været vant til at have dine venner tæt på dig og have kontakt hver dag. Når man bliver ældre og voksen, så ændrer det sig. Man begynder på forskellige uddannelser, måske i forskellige byer, man får kærester og senere arbejde. Man begynder også at interesserer sig for forskellige ting og alle de her ting betyder at venskabet ændrer sig. Men det behøver ikke at være til noget dårligere - det er bare noget andet. Så jeg tror du vil opleve, at det er svært i starten og du vil savne hende, men du skal også have lov til at vende dig til den nye måde at være venner på.
Prøv at tænke på hvor det dejligt det kan blive, at I begge to skal møde nye og spændende mennesker næste år, men hele tiden har et trygt og dejligt venskab at falde tilbage på og hvor I kan hjælpe hinanden og lytte til hinandens oplevelse.
Omkring det med læreren, så er det meget normalt at man kan udvikle følelser for din lærer. Ens lærer betyder meget og har jo været tæt på dig i lang tid.
Og derfor kan jeg sagtens forstå, at det bliver svært at sige farvel, men igen er det en følelse som du ikke kan ændre på og som også er en del af livet. Både du og alle andre, møder mennesker i livet som betyder rigtig meget og som man kan blive forelsket i, men som aldrig bliver en del af ens liv.
Det gør ondt og man kan blive helt tung inden i, men det går over igen og man kommer videre i sit liv. Din lærer må ikke begynde et forhold med dig, det er ulovligt og på grund af aldersforskellen, så er det heller ikke realistisk.
Så mit forslag til dig er, at acceptere den del, men også acceptere at det gør ondt og du sikkert vil savne ham i starten af sommerferien. Derfor synes jeg det er super vigtigt at du snakker om det og det er godt du skriver og spørger om hjælp.. fordi det er en måde at arbejde med dine følelser og på den måde kan komme godt igennem det.
Jeg håber du kan bruge nogle af mine tanker og at du i løbet af sommeren kan finde glæden ved alt det nye der skal ske og at du og din veninde også næste år vil have et dejligt venskab.
venlig hilsen
Erroll