Hej med dig..

Der er mange spørgsmål, tanker og følelser der pisker rundt i din krop og jeg kan godt forstå det kan virke både svært og lidt uoverskueligt for dig lige nu. Derfor er det godt du spørger om hjælp og skriver herind og måske kan mit svar hjælpe dig lidt.

Hvis vi prøver at kigge på alt det her med skolen og veninderne først, så kan jeg godt forstå det fylder meget for dig. Du er 12 år og det er lige den alder hvor teenagetiden starter og det betyder rigtig meget.

Du og dine skolekammerater begynder at udvikle sig rigtig meget, både med kroppen men også rigtig meget i hovedet. Man begynder at interesserer sig for andre ting, det betyder mere og mere hvad de andre synes om en, udseendet begynder at fylde mere og det er som man bliver mere følsom og kan godt sommetider bliver mere nervøs, bange og usikker på rigtig mange ting. Jeg tror også det er derfor du oplever, at det bare går helt galt sommetider, når du skal bestille noget mad eller er i byen og møder andre mennesker. Man bliver bare genert og usikker og så kommer man til at lave de der små fejl.

Den del er helt normal og sker for alle børn og unge (også selvom de ikke viser det), det er en del af det med at blive ældre og begynde at finde ud af sig selv. Men det kan godt være rigtig svært, fordi på et tidspunkt kan man have en masse veninder og et stykke tid senere, så kan man blive uvenner og synes man er meget alene. Rigtig mange af de oplevelse du beskriver handler om alle de der ting der sker i teenagealderen.

Men selvom det er ret normalt, betyder det ikke at du skal gå rundt alene med det og acceptere at det er så svært. Jeg synes helt sikkert du skal få snakket med dine mor og far og måske også din lærer, fordi de skal være med til at gøre det lidt nemmere for dig.

Når du går igennem en periode som er svær, så kan det ikke undgås at det påvirker dig og at du bliver lidt usikker på sig selv. For eksempel tænker du meget på om de kan lide dig på den nye skole og hvad skal du tage på osv.

Det er fuldstændig normalt og jeg er sikker på at de andre der skal starte i skolen har samme tanker og overvejelser.

Så jeg synes du på den ene side skal acceptere at du er nervøs og at det er okay, men måske kunne du også tænke på, at det kunne blive ret fedt at møde nogle nye mennesker. Du skriver, at du er lidt træt af pigerne i den game klasse og at du mest leger med drengene. Nu kan det være du møder nogle nye piger som er rigtig søde. Så på den måde bliver det også spændende, men på den gode måde :)

Nu skal du høre.. du er 12 år og du er først ved at finde ud af det hele. Det er forvirrende og sommetider rigtig svært, men du er i gang og det vil blive nemmere for dig.

Men tag de voksne med dig og brug dem på samme måde som du bruger mig nu. Snak med dem, fortæl dem om det der er svært og få hjælp til at tackle det. Det er den bedste måde at lære noget nyt og blive klogere på dig selv og hvordan du kan få det sjovere. Så helt klart din mor og far, og din lærer, men også gerne andre voksne, hvis du for eksempel har nogle i din familie du stoler på.

Til sidst vil jeg godt lige skrive lidt om den skilsmisse du har oplevet. Fordi det kan godt fylde rigtig meget og sidde i kroppen i lang tid. Det er ikke rart og jeg kan godt forstå du tænker tilbage på de gamle dage, hvor din mor og far var sammen.

En skilsmisse gør tit at man bliver lidt ekstra ked af det i en periode og ekstra følsom, så når du i skolen oplever det med veninderne, så kan det være ekstra svært, fordi du har oplevet dine forældre blive skilt.

Nu kender jeg ikke din mor og far, men jeg håber du har det godt med dem begge og at I har snakket om skilsmissen. Det kan være rart at få snakket om det og jeg synes helt klart du skal fortælle dem, hvis du stadig tænker meget på det eller føler dig ked af det, fordi det er helt naturligt og okay..

Jeg håber du kunne bruge noget af det jeg skrev til dig og så vil jeg lige anbefale dig at kigge forbi chatten her i Cyberhus, hvis du kunne bruge at snakke med en helt anden voksen, hvor du også er anonym.

Jeg håber du får en dejlig ny skole..:)

Venlig hilsen

Erroll