Undskyld

brevkassespørgsmål

Undskyld

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 13 år 11 måneder siden

Undskyld jeg altid skriver og sådan det samme. Jeg ved at mit spørgsmål ikke hører til her men kan meget bedre lide det her sted. Jeg er nu 160cm og vejer 49kf jeg føler mig stadig enorm fed og ved ikke hvad jeg skal gøre. Har i nogen råd så jeg kan få det bedre med mig selv og tabe mig mere. hilsen herfra

Svar: 

Hej med dig.

Du behøver skam ikke undskylde - du må gerne skrive.

Du fortæller, at du altid skriver og så tænker jeg at du måske har prøvet de andre brevkasser også. Derfor har jeg kigget om jeg kunne finde et indlæg, som måske kan være dit i en af de andre brevkasser. Jeg fandt et i brevkassen "når det gør ondt inderst inde", hvor der står "fede". Der har Errol lavet et svar, som jeg synes er et rigtig godt svar. Hvis det er dig der har skrevet det, så har du nok læst det - men ellers synes jeg du skal læse det. Der står mange ting, som jeg synes er vigtige.

Men siden du skriver igen, så kan det være fordi du ikke føler du kan bruge svaret eller de svar du har fået til noget. Derfor syns jeg du skal logge på chatten. Der kan du chatte anonymt med en voksen og så kan i måske sammen finde ud af hvordan du kan få det godt med dig selv. Chatten har åben mandag til torsdag fra kl. 14 -19.

Mange tanker

Bibi

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program