Modenhed
Modenhed
Hej Cyberhus jeg er usikker på om jeg skal skrive her men prøver bare. Jeg er ikke som de fleste mennesker på min alder jeg er meget moden af min alder og det skyldes nok nok min familie og mig selv jeg har en iq på 124 en familie med mindst lige så høj iq og jeg har været igennem nogle ting som f.eks selvmords forsøg og diagnosen bipolar, og det gør at jeg har svært ved at finde venner på min alder som ikke kun går op i sex & druk det er svært at tale med andre 19 årige fordi jeg vil hellere tale om politik og filosofi end alkohol og hor, hvad skal jeg gøre for at få nogle venner ligesom mig ? P.s. Jeg ved det her spørgsmål får mig til at lyde som en narcisistisk elitist men jeg er altså meget nede på jorden
Hej med dig...
Jeg kan godt forstå, det kan være svært at finde andre unge som er mere til politik og filosofi, and sex og druk. Når man er 19 år, står det meget hårdt på manges liste over yndlingsemner, men der er også mange som går med flokken, selvom de måske havde lyst til en rolig aften med et par af dine emner.
Men jeg ser politik og filosofi som interesser, på lige fod med fodbold og alt andet man bruger sin tid på. Det vil sige, at du også kan finde fællesskaber, hvor filosofi og politik er omdrejningspunktet. Og det kan sagtens være, at der vil være nogle der er ældre end 19, men gør det noget?
Du kan være med i et parti, du kan studerer filosofi, lave en poltisk facebookgruppe eller finde diskussions fora på nettet, hvor det handler om de ting du interesserer dig for. Du kan spørge omkring og blandt dine venner, om der er nogle der vil være med til at lave nogle af de ting som du interesserer dig for..
Det handler om at melde ud og opsøge de ting som interesserer dig - for de er derude.
Hvis du synes det er svært at opsøge dem selv, så kunne det være en god ide at spørge din lærer eller en anden voksen du kender godt og som kender dig. Måske kunne det gøre tingene lidt lettere.
Du skriver at du har diagnosen Biopolar og har en høj IQ, men jeg tænker ikke at det nødvendigvis er nogen hindring. Hvis du modtager behandling for biopolar og måske har samtaler med en psykriater, så kunne det også være en god person at have en samtale med omkring det her.
Men ellers synes jeg du skal klø på og få nogle erfaringer med at opsøge de her fællesskaber som handler om dine interesser, og hvis der er noget der viser sig at være svært, så kom igen. Måske ville det være en ide for dig, at kigge forbi chatten her i Cyberhus. Her sidder der voksne rådgivere som også gerne vil prøve at hjælpe.
Venlig hilsen
Erroll