Hvorfor?
Hvorfor?
Altså lad mig starter for en ende af. For 6 år mistede jeg min morbror pga. en jagt ulykke. Jeg fik aldrig grædt, snakket eller overhovedet tænkt på det dengang men nu tænker jeg tit på det når alle snakker om at de skal hygge sig med sin familie. For 3 år siden mistede jeg min hund Olli. Jeg ved godt det er noget pjat men jeg elskede ham højt og har tit grædt over tabet af ham. Her i år mistede jeg min nabo til mavekræft. Jeg savner ham virkelig. Han have intet af sin familie tilbage så mig og min familie sørgerede for ham. Han endte med at betyde meget. For 2 dage siden mistede jeg mit marsvin Victoria og har grædt både igår og idag over hendes død. Nu ved jeg godt at det ikke betyder noget men det gør det for det var dem jeg søgte trøst hos når jeg var ked af det. Nu har jeg ingen. Jeg føler at alle dør fra mig og jeg kan ikke klare det. Jeg vil bare gerne have min glæde tilbage. Er det for meget at be om?!?! Hjælp mig hvis i kan. Det ville betyde meget. Tak på forhånd. Kærlig Hilsen MollyPigen
Hej MollyPigen
Mange tak for dit brev, som har sat mange tanker i gang hos mig. Jeg kan godt forstå du er ked af det, for det er rigtigt svært at miste dem man holder af. Jeg syntes det er synd du skal gå rundt med de tanker alene og derfor synes jeg det er rigtig godt og stærkt af dig, at du har skrevet her til brevkassen. Jeg vil rigtig gerne prøve om jeg kan hjælpe dig.
Jeg vil starte med at sige: Det du føler er hverken forkert eller noget pjat. Derfor er det bestemt heller ikke noget pjat, når du græder over din hund Olli, du gav ham jo al din kærlighed og den var helt sikkert også glad for dig, så det er da klart du savner ham.
Når du skriver, du søgte trøst hos dem når du var ked af det, så forstår jeg det sådan, at det var Olli og Victoria. Du knytter dig til dine dyr og det virker som om, du er rigtig god ved dem. Derfor betød det selvfølgelig rigtig meget for dig, da du mistede Victoria. Men du har stadig brug for nogen at søge trøst hos. Jeg tænker om du kunne prøve snakke med en veninde om de ting du fortalte Olli og Victoria. Det kan være svært i starten, men jeg tror du vil opdage hun kan have det lige som dig.
Du skriver at din morbror døde for 6 år siden på grund af en jagt ulykke. Det har helt sikkert været en voldsom oplevelse for dig og din familie. Men når du skriver, du ikke græd over det dengang, så tror jeg det er fordi du kun var 5 år og derfor havde svært ved at forstå hvad hans død betød. Nu, da du er blevet ældre har du oplevet, flere du holder af, er døde og ved hvad det betyder at miste nogen.
Jeg tror vi kommer til at tænke på andre vi har mistet, når nogen som står os nær dør. Det kan gøre os så kede af det, at vi tror vi aldrig kommer over det. Men ved at snakke om dem vi savner, kan vi faktisk også får det bedre.
Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med dine forældre om din morbror, få dem til at fortælle om de ting de godt kunne lide ved ham, nogle gode og sjove historier om ham? Så ville det måske give dig nogle gode tanker om din morbror, når nogen snakker om at hygge med familien.
Du skriver, dig og din familie sørgede for jeres nabo og jeg tænker hans sygdom og død har været noget som dine forældre har snakket meget om. Måske har det fået dig til at tænke på din morbror og din hund, du har måske følt dig bange og fået dig til at tænke på ting som gør dig ked af det.
Jeg kan høre, at du er en meget omsorgsfuld pige og derfor tror jeg også det er vigtigt du snakker med nogen om hvordan du har det. En du er glad for og har tillid til fx dine forældre, en god veninde eller andre. Så tror jeg du vil opdage, at du ikke er alene, men at der er mange der holder af dig og gerne vil hjælpe dig.
Du skal også give dig selv lov til at være glad og gøre ting som gør dig glad, fx gå i biografen, hygge med veninder osv. Det du føler er sorg og jeg er sikker på du nok skal komme igennem det og blive glad igen.
Du skal vide, at hvis du mangler en voksen at snakke med, så er du meget velkommen i vores chatrådgivning. Her kan du være anonym og chatte med en voksen som også gerne vil lytte og prøve at hjælpe dig. Måske kunne det være rart.
Mange hilsner Maria