Pigerne

brevkassespørgsmål

Pigerne

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 som ikke aner hvad han skal gøre...... Det startede med at jeg i 6 klasse blev gode venner med en pige. Vi begyndte at skrive en del sammen og jeg bliver så forelsket i hende( hun hedder M siger vi).......dette sker omkring jul.......hun skriver så en dag til mig om drengen Ulrik som går i 7 på vores skole og om hvor dejlig og lækker han er. Det irreterer mig helt vildt, men så sker det at han får en kæreste.....og m bliver helt knust hun kommer så til mig og hun begynder at kunne lide mig...Men et par måneder før sommerferien kommer en ny pige ind i klasse( hende kalder vi c) m og c bliver bedste veninder og jeg begynder at snakke en del med dem begge 2.... Men så en dag laver jeg en joke med m og hun bliver mega ked af det.....( tror også det var noget andet men jeg får alt skylden).... Hun stopper helt mé at skrive til mig.......gennem hele sommerferien skriver jeg slet ikke med m... Men skriver der imod med c..........og vi bliver meget gode venner....til slut i sommerferien redder jeg det nogen Lunde ud med mig og m....men så 17 dage efter skole start kommer hun sammen med Ulrik som i mellem tiden har slået op med sin gamle kæreste.....finder så også ud af at m og gamle bedsteveninde begynder at hade hindanden ( hende kalder vi for E)......men så et par dage efter Ulrik og m er kommet sammen tænker jeg mig til at jeg hele tiden har været m's reserve/nødplan hvis ikke det gik med Ulrik.....men så en dag begynder E at kontakte mig ( på dette tidspunkt har jeg kun mødt E en gang til en fest) vi begynder at skrive mere sammen og tænker mig til at hvis jeg nu blev kærester med E så vil M blive mega jaloux( nu har jeg opgivet m fuldstændig og satser på en form for hævn)....men så holder en pige fra klassen en sive fest og m møder ikke op kun c ih alle andre så jeg er alene med hende det meste af aften....da det er en fest med sleep over....begynder vi så småt at finde sove ting frem.... C finder en sofa stol hvor der lige aggurat kan ligge 2 jeg tænker at her skal jeg rykke og lægger mine ting i den samme sofa så vi nu ligger 2 personer på en sofa der er mindre en en 1,25 m bred ca. Vi hygger og snakker resten af aften og lægger os til at sove.....nu tænker jeg så Kan jeg være bekendt at droppe E da hun op til flere gange har skrevet at hun virkelig godt kan lide mig og jeg har svaret ilm...da jeg hellere vi ha niet med c Jeg har altså kun mødt E en gang men har skrevet meget med hende ( hun kalder mig for skat og mus og jeg kalder hende for skat) Her den sidste uges tid har vi ikke skrevet sammen... Ovre i skolen bliver jeg også drillet lidt med at jeg kan lide E da folk mener jeg er for gid til hende..... Så hjælp hvilken af pigerne skal jeg vælge.... Kan jeg være bekendt at droppe E( til affaring) Mine forælder kender kun til c og synes hun er sød :)

Svar: 

Kære dig

Jeg synes det er rigtig godt du skriver til brevkassen og jeg vil prøve at svare dig så godt jeg kan.

Du skriver om 3 piger, og som jeg forstår dig, så er du lige nu mest vild med C, men har flirtet lidt med E, og ved derfor ikke hvem du skal vælge. I forhold til M, så lyder det som den rigtige beslutning, at du ikke snakker så meget sammen med hende mere, når hun har en kæreste.

Det der med forelskelse og piger kan både være dejligt og skønt, men nogen gange også rigtig besværligt. Når man er i din alder, sker der en masse med kroppen og dermed også med dine tanker og følelser. Den ene dag kan man synes at en pige er sød, og den næste dag, en anden. Det kan være svært helt at finde ud af hvad man skal lytte efter, når man så hurtigt ændrer sine følelser.

Jeg synes ikke at du skal være sammen med en pige for at få hævn. Det er både synd for hende, men du mister også muligheden for at finde en du er rigtig glad for og vild med. Hvis du er i tvivl om du skal være sammen med E, og hellere vil være sammen med C, så synes jeg du skal gøre det. Jeg tror meget hellere at E vil have at du er ærlig, end at du er sammen med hende fordi du ikke vil gøre hende ked af det. Mit råd til dig er altså at vælge den pige du bedst kan lide, og bruge en masse dejlig tid med hende. Hvis du vælger C, så må du skrive til E på en rigtig sød måde, at du ikke er så vild med hende.

Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med pigerne og kærligheden.

Kærlig hilsen Marianner.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program