Økologisk hårfarve??

brevkassespørgsmål

Økologisk hårfarve??

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 uger siden

Hej brevkasse. Jeg har farvet hår et par gange. Lige nu er det lyst og jeg vil gerne have det brunt. Men jeg har lidt dårlig samvittighed fordi det er så skadeligt at farve hår, men her forleden dag så jeg en hårfarve i Kvickly. Den hed noget med Naturalista eller noget i den stil. Der stod at den var økologisk, uden ammoniak og uden parabener. Jeg blev vildt glad og tænkte at det sikkert ikke var ligeså skadeligt for håret men nu er jeg bare kommet i tvivl. Der er jo sikkert stadig mange skadelige stoffer i en økologisk hårfarve, jeg har ikke rigtig råd til at gå til frisør og få farvet det selvom jeg godt ved at det er det bedste. Har du nogle gode råd? Eller er der et andet sted jeg selv kan købe øko-hårfarve uden at det er ligeså skadeligt? Kh. Mig :-)

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du er i tvivl omkring hårfarverne. For det er svært at finde ud af. Er økologisk lig med sund eller lig med mindre usund?

Det lyder som om du godt selv er klar over det. Økologisk hårfarve uden ammoniak og parabener er bedre end en almindelig hårfarve, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så det er ikke godt for hårbunden at farve hår.

Du skriver, at du vil skifte fra lyst til brunt. Jeg kan ikke se hvad din egen hårfarve er, men det lyder som nogle store skift du laver. Når man går langt væk fra sin egen hårfarve, så kræver det også at man farver håret ofte. Og det gør jo problemet endnu værre.

Der er ingen tvivl om, at det ville være bedst, hvis du gik til en økologisk frisør. Men jeg kan sagtens forstå, at det er meget dyrere end at farve det selv. Som udgangspunkt vil jeg aller helst at du slet ikke farver dit hår. Eller som minimum vælger en farve tæt på din egen eller striber. Begge dele vil kræve mindre vedligeholdelse, så du ikke skal farve så tit. Hvis du slet ikke kan undvære at farve hår, så skal du gøre, som du planlægger. Køb den mest neutrale hårfarve du kan finde. Helt parabenefri, ammoniakfri og eventuel også parfumefri. Alt hvad der skal gøre den mindst skadelig.

Jeg vil ikke anbefale dig en hårfarve, når jeg nu synes du skal lade være. Men ellers kan du sikkert spørge i for eksempel Matas.

Håber det kunne hjælpe dig lidt på vej i din beslutning.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program