Inden du selv stiller et spørgsmål
Ganebøjle og tungepiercing
Ganebøjle og tungepiercing
Hej. Jeg vil gerne have en tungepiercing, men kommer den i kompalage med min ganebøjle? Eller er det kun når jeg lige har fået lavet tungepiercingen?
Hej Pige 17 år
Tak for dit spørgsmål.
Det korte svar må være: nej.
Altså forstået på den måde, at en piercing i tungen jo ikke er i direkte forbindelse med din ganeplade, fordi den sidder i ganen og din piercing sidder i tungen.
Men i forvejen fylder din ganeplade jo noget og det gør piercingen også, så du har formentlig større muligheder for at piercingen kommer i vejen eller i klemme. Der er 3 slags problemer med piercingerne inde i munden: betændelse i selve piercinggangen, slid af tandkød og tænder, der hvor piercingen ligger i kontakt og så at man kommer til at bide i piercingen og får sår på tandkødet eller knækker et stykke tand af.
Det må du jo overveje, tænker jeg.
Med venlig hilsen
Niels Hansen, tandlæge