Kan det blive godt?
brevkassespørgsmål
Kan det blive godt?
Hej brevkasse. Jeg står overfor en masse problemer! Jeg er næsten lige blevet udskrevet fra ungdomspsykiatrisk afdeling, på grund af en bipolar lidelse, hvor jeg nu er inde i en MEGET depressiv periode! Jeg føler ikke rigtig at jeg var helt klar til at blive udskrevet… Jeg flyttede på bosted i slutningen af december, men har været indlagt 1½ måned, så jeg er ikke rigtig faldet ordentlig på plads. Vi er fem piger på samme alder og jeg føler at jeg er den som står udenfor. De andre er ligesom makkerpar, der bare ikke kan skilles ad. De har helt andre interesser end mig. To af dem er vildt tøset og de andre to er emoer. Jeg føler mig meget mere moden end dem og det er bare svært. Jeg kan ikke lide at være her. Jeg føler ikke rigtig at jeg har noget at stå op til. Jeg skal snart begynde på noget hjemmeundervisning, men jeg tror bare ikke at det er nok. Jeg har ikke de store forventninger for fremtiden, hvis jeg da overhovedet får en fremtid. Ja, jeg døjer med grimme selvmordstanker… og planer. Nogle gange bliver jeg helt bange for mig selv, da jeg har flere selvmordsforsøg bag mig. Jeg vil jo gerne have det godt, men det føles bare som en fuldstændig håbløs kamp. Så har jeg også en spiseforstyrrelse der er blusset op igen. Jeg får slet ikke nok at spise, men jeg kan bare ikke få mig selv til at spise mere. Jeg er 147 høj og vejer nu 38 kg, men jeg vil længere ned. Jeg føler mig så forfærdelig tyk og det er ikke spiseforstyrrelsens skyld. Jeg er tyk. Der er fyldt med fedt over det hele og Jeg græder hver gang jeg ser mig selv i spejlet. Hvor er det bare uretfærdigt. Jeg har det bare så dårligt. Min selvskade er også blevet værre. Jeg skær lidt dybere hver gang og jeg burde syes de fleste gange, men jeg tør ikke fortælle dem på bostedet at det er så slemt. Jeg kan slet ikke styre mig! Hjælp mig! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre!
Svar:
Kære du
Det lyder som en hård periode du har været igennem med at flytte på bosted, så en indlæggelse og så de andre ting du kæmper med. Derfor er det bare rigtig godt at du skriver herind!!
Det er rigtig godt at høre, at du gerne vil have det bedre.. Det er nemlig dér du skal finde styrken til også at få det bedre, og dér du skal finde modet til at få gjort nogle af de ting jeg vil skrive til dig her.
Og jeg har lyst til at fortælle dig, at selvom det er en hård kamp, så kan du godt få det bedre! Det kræver ”bare”, at du får den rette hjælp – og for at få den, er du nødt til at være helt åben og ærlig omkring dine følelser og tanker for de voksne omkring dig.
Jeg ved godt det er svært at være helt åben og ærlig, men hvis de ikke ved præcis hvordan man har det, kan de ikke hjælpe en på den rigtige måde.
Her har du en fordel: du er nemlig rigtig god til at sætte ord på hvordan du føler – det kan jeg allerede læse i dit brev. Hvis du synes det er sværere at få det sagt, så skriv det ned i et brev til dem istedet.
Hvem er det så jeg tænker du skal skrive til:
Bostedet
Det er svært at bo et sted, hvor man ikke føler man passer ind og ikke føler man har noget at stå op til. For at det kan ændres, er du nødt til at tale med din kontaktperson på bostedet – eller en af de voksne du stoler på der. Måske kan I snakke om hvordan du kan få noget mere socialt og måske nogle hobbyer, hvis hjemmeundervisningen ikke er nok for dig. Jeg synes også du skal fortælle dem om, at du stadig er meget depressiv, kæmper med selvskade, spiseforstyrrelse og selvmordstanker – og egentlig føler du blev udskrevet for tidligt. Hvis du fortæller det til en voksen du stoler på, har du nemlig en af dele de tanker med i hverdagen, og de kan også være med til at vurdere om du blev udskrevet for tidligt.
Psykolog
En anden ting jeg synes du skal gøre, er at begynde at snakke med en psykolog. Jeg ved ikke om du stadig er tilknyttet en psykolog efter indlæggelsen, men ellers synes jeg du skal prøve at høre på opholdsstedet om de ikke kan hjælpe dig med at finde en til dig. Du skal ikke kæmpe med de følelser selv, og en psykolog kan hjælpe dig med at få styr på dem.
Jeg ved godt det kan lyde som nogle store skridt, jeg skriver til dig. Men de ting du kæmper med, kan du ikke klare selv. Og derfor er det så vigtigt at du får den rigtige hjælp. Det er en kæmpe, kæmpe menneskelig styrke, når man kan bede om hjælp, og en endnu større styrke, når man tør være helt ærlig om sine følelser.
Du har allerede gjort et stort, flot skridt ved at skrive det her, nu håber jeg du vil tage næste skridt og få talt med de voksne mennesker der er omkring dig.
Husk du er velkommen til at skrive igen, og også at komme på chatten for at få talt lidt mere om det hele!
Mange tanker, knus og hilsner fra
Heidi
Relateret indhold
Har jeg ret til at blive sur? Har han ret til at behandle mig sådan?
Hej.
Jeg håber virkelig i vil hjælpe mig, jeg er så meget ved at gå helt i gulvet! :'(
Jeg har en kæreste - som jeg elsker! - aldrig, aldrig har jeg følt, som jeg gør for ham her, og han siger det er lige over. Men altså har for et år siden ahft problemer med mig selv, hvor jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
problemer derhjemme!!!
Jeg er en pige på 16. Og jeg har gennem de sidste mange år været udsat for vold både psykisk og fysisk.
Det hele startede da jeg var 10, faktisk lige efter min mor døde, min far var meget ked af det, eller jeg vil heller sige knust, så han begyndte at drikke og at slå samt give mig...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Venskab
Hej cyber hus jeg græder mere end nogensinde før ikke udenpå men inden i jeg føler ikke jeg kan stole på nogen ik engang min bedste ven mere har det rigtig skidt føler kun det er min bedste ven der forstår mig men han har ikke svaret på mine beskeder længe nu hvad skal jeg gøre
Mai har svaret på dette spørgsmål
