Blev berørt i min egen scene sådan ægte for første gang. :O

blogindlæg

Blev berørt i min egen scene sådan ægte for første gang. :O

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Det har været lidt en mærkelig dag, tror jeg. Eller det er i hvert fald det ord, jeg kan finde.

I dag har tiden gået med selvportrætter, da vi har semester opgave på onsdag. Så det er jo meget snart. Min selvportræts scene er der endelig begyndt at komme en ordentlig form på. Det savnede jeg nemlig til sidst. Jeg syns, det var begyndt at blive frustrerende, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle lave min scene og ja. Så der er kommet form på.

Noget jeg endda oplevet for første gang var, at jeg rent faktisk tog det ind, som de andre gav mig. Lod være med at holde noget tilbage, lod det være som det var. Jeg fik ganske enkelt tårer i øjnene, dog kunne jeg ikke få mig selv til at græde, men det var tæt på. Jeg blev berørt i min egen scene, som jo handler om mobning. Så det går den rette vej, kan man sige.

Lige for tiden har jeg også en helt anden energi, end hvad jeg plejer at have. Dog kom jeg til at slå en smule til Katrine, men det var ikke med vilje. Og jeg sagde også undskyld og mente det. Men det er jo det der med, når man arbejder, og man bare er i det, så tænker man ikke over bevægelserne, de kommer bare.

Men jeg kan godt lide, at jeg er kommet dertil, hvor jeg rent faktisk også kan blive berørt uden at det er falsk og kommer ud af ingenting, men rent faktisk kommer af noget. Det er det der med, at man skal ikke spille, man skal bare være der og se, hvad der kommer. Kommer det, så kommer det. Kommer det ikke, så kommer det ikke, men så kommer der måske noget andet.

Man bliver jo heller ikke berørt af en falsk følelse, man bliver berørt, hvis det virkelig kommer indefra. For så kommer det jo ud til alle. Selv til sine kollegaer.

Man kan så sige, når det er film, så kan man jo nemt gøre sådan, at det ser ud, som om at personen græder, men rent faktisk ikke gør det. Fx ved hjælp at bruge et løg, altså det kan virkelig sætte tårerne i gang. Det kan det i hvert fald hos mig.

Men det er, hvad vi har brugt dagen i dag på. Kun selvportrætter og selvf opvarmning, men det var mest bare retning i rum. Eller bare og bare, det har sin betydning, når man laver retning i rum. Plus at vi på et tidspunkt skal stå i neutral stilling og komme med en lyd, som vi skal holde, men ikke presse den ud. Den skal bare komme ud, som den selv vil, kort sagt.

Stemmen er jo meget vigtig i forhold til skuespil. Eller retter sagt vejrtrækningen betyder noget. Alene vejrtrækningen kan være nok faktisk.

Anyway. Så skulle vi jo øve til julestykket efter skoletid, da vi skal optræde med det på fredag. Det gik faktisk også fint nok. Men vi øver måske også lige på fredag inden julefrokosten starter. Men det kommer an på, om alle kan. Ellers kan det jo være lige meget, kan man sige.

Men det skal nok blive godt, når semester opgaven er overstået, så man kan slappe lidt af igen og komme lidt videre med noget nyt og interessant. :) Ikke at det her ikke også er interessant, men når man har arbejdet med det så længe, så tænker man bare: "Nu vil jeg sgu gerne lave noget andet." Men det her skal lige overstås først og fremmest. :) Så må jeg jo tage det til den tid. :)

Men ellers har dagen været fin nok, kan man sige. :) Men den kunne også sagtens være bedre, men sådan er der så meget, som man siger. :)

Kommentarer

Hej det er karina
Hvordan lave man sine ejerne scene
Med venlig hilsen karina

51

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program