Hele min krop er godt smadret, skoledag i morgen, ja..!
Hele min krop er godt smadret, skoledag i morgen, ja..!
Nåmen, så blev det sgu mandag, og så er det skoledag for mig i morgen. Altså det er ikke fordi, at jeg ikke gider i skole, men alt i min krop er nærmest ødelagt.
Min venstre ankel gør mega ondt, altså det var den, der blev forstuvet for 2 år og ca. 2 måneder siden, og jeg tror simpelthen, at jeg har overbelastet den for meget, for man skulle tro, at jeg havde forstuvet den igen. Min anden ankel gør også ondt. Alt gør nærmest ondt på mig, jeg kan dårligt nok gå uden, at det gør ondt. Det er værst, når jeg skal ned og op ad trapper.
Men desværre er det også bare sådan, at vi har nissevenner, og vi har lavet den aftale, at vi skal give 2 i morgen, fordi jeg ikke kom i dag. Så hvis jeg ikke dukker op, bliver jeg jo hurtigt gættet. Det er jo ikke så godt, for så er det jo ikke så sjovt, kan man sige. Men samtidig kan man jo heller ikke gøre for, hvis man ikke kan gå eller stå.
Men noget der er ret godt er, at jeg ikke er så snottet mere nu, det har nok hjulpet, at jeg ikke længere lå på mit gamle værelse og havde alle de mange kasser stående.
Men nu må jeg lige se i morgen engang, altså nu har jeg fået lavet mit buskort, men manden havde skrevet Jacobsen med K i stedet for C, men fuck det. Det overlever jeg nok. Det vigtige er jo bare, at min adresse er rigtig nok jo, og at jeg har de zoner, jeg skal bruge.
Det er godt nok lidt tørt, at man intet fjernsyn har. Eller jo, jeg har fjernsyn, men det er ikke sat op, og vi har endnu ikke fået kanalerne, så vi kan se fjernsyn. Men tilgengæld kan man jo online se fjernsyn på computer, men det er kun DR programmer. Det kunne ellers være fedt, at man kunne se andre former for programmer online, når nu ens fjernsyn ikke kører eller noget.
Men jeg fandt da en løsning i går, så jeg ikke kedede mig helt, jeg lagde mig til at se Jule Testamentet på min computer og lukkede ned for al form for chat og programmer. Det var nu også helt oka, det kunne da bruges. :) Jeg købte mig også et Nintendo DS spil i går, det der James Bond spil fra den nyeste film, der er lavet. Det er en smule svært, men også lidt let. Men det er fordi, jeg har valgt, at det bare skulle være et "normalt" spil, for jeg kunne også sagtens have valgt let eller svært.
Men det var også bare sådan, så jeg fik tiden til at gå bare lidt, når nu der ikke sker så meget her endnu. :) Vi var også ude at spise i går, det var faktisk udmærket hyggeligt, men nu er min far blevet syg. Så det går rigtig godt.
Det hyggelige her er faktisk, at der er mere stille og roligt. Mere fredeligt. Og så har man ingen underboer eller overboer. Altså mine forældre har mig som underbo og omvendt. Så har vi selvf naboer, men væggene er meget tykke, så man kan ikke rigtig høre noget. Og nu hvor det er jul, så kan man bruge terrassen som køleskab. Altså jeg havde en dåse sodavand stående derude i går, efter nogle timer var den så kold, som om den havde været i fryseren. Så det er jo ikke værst, når man har et køleskab på den måde, når det er vinter. :P Det er bare derimod ret koldt, at skulle åbne terrasse døren, men det går nok.
Jeg glæder mig nu til, at det bliver weekend igen. Så håber jeg, at der er en del af tingene, der er kommet lidt bedre på plads, end det er nu. :) Vi er jo også kun liiige flyttet, men jeg er eddermaneme glad for, at det ikke var i dag, jeg skulle i skole, for det ville min krop ikke have holdt til. Puha.
Men håber, at I har haft en god december indtil videre. :) Tiden går jo stærkt, så det er med at nyde den, imens den er der. :)
Tilføj kommentar