Måtte vente i 1 time på togbussen. Semester opgave i morgen. M.m.

blogindlæg

Måtte vente i 1 time på togbussen. Semester opgave i morgen. M.m.

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Jeg vil sige, at min dag har været sådan en lidt op og ned dag. Altså dagen forløbet til at starte med, som det plejede.

Altså selve dagen har da været udmærket, vi har fortsat arbejdet på selvportrætter, da vi jo har vores semester opgave i morgen. Pyha, men min scene er der da både kommet endnu mere form på og en ordentlig slutning. Så det er da altid noget.

I morges spurgte Rune mig, om jeg havde lyst på fredag til at være oplæser af en tekst, som skal foregå som underholdning, hvilket jeg jo gerne ville, men desværre var teksten besat til et andet sted. Altså jeg har det jo sådan, at som skuespiller skulle man jo gerne kunne mere end bare at spille på en scene. Man skulle jo også gerne kunne være en oplæser af en bog eller tekst eller ligned. Det hører med. Men der da Rune skulle til at spørge mig, så troede jeg sgu, at jeg havde lavet ballade. Men det havde jeg selvf ikke.

Men det kunne ellers være sjovt, men jeg får nok den chance på et andet tidspunkt. :)

Noget andet er, at i morges da jeg sad i toget og næsten var ved den station, jeg skulle stå af på, så fik jeg øje på Henrik Lykkegaard. Syns det var lidt sjovt. Altså jeg sad virkelig og bare tænkte: "Har jeg ikke set den mand et sted før? Han virker meget bekendt." Og så tog han pludselig et eller andet op af sin taske, og jeg så bare, at der stod "Hamre", det har sikkert været et teaterstykke efter filmen Fruen På Hamre, men der stod bare Hamre. Det kan også være, at det bare hedder Hamre. Men så sad han der og øvede, og jeg så, at han præcis øvede ligesom mig, når jeg sidder i et transport. Men det var lidt sjovt, for jeg kunne næsten ikke genkende ham, da han sad med briller og hat. Men jeg kunne genkende ham pga. ansigtet.

Meeeeen da vi havde fri i dag, så troede jeg selvf, at jeg skulle ned og have toget hjem. Men det kunne jeg sgu ikke få. For der var et eller andet, der var gået galt eller et eller andet. Noget med nogle ledninger eller sådan noget. Så jeg måtte for det første ringe til min far, dernæst prøvede jeg at spørge folk og tale lidt med folk om, hvordan og hvorledes jeg kunne komme til Farum. Men der var ikke den store hjælp at hente. Men så fik jeg at vide, at jeg skulle tage S-togbussen ikke så langt fra stationen åbenbart.

Jeg stod sgu og ventede på den bus i 1 time. Jeg forsøgte at få min kontaktperson til at hente mig og køre mig, men det havde hun ikke tid til. Så forsøgte min far at få fat i en taxa til mig, men det kunne han ikke. Derimod så jeg en taxa, som en anden person nåede at tag desværre, men det kunne jeg i princippet sagtens have taget hjem. Men kort tid efter kom der 2 S-togbusser lige i røven af hinanden, og den ene var totalt fyldt. Så jeg tog ind i den anden bus. Det var eddermaneme også en lang bustur på 1 time. Dernæst sad jeg i en sidste bus og ventede på, at den kørte. Så jeg var først hjemme lidt over halv 6. Så jeg er træt.

Jeg savnede virkelig på det tidspunkt at bo i København NV lige overfor det sted, hvor jeg går i skole. Det savnede jeg virkelig. Har aldrig oplevet noget ligned. Det er der så nok andre, der har, som nok er vant til det. Men det er første gang for mig. Så jeg blev da ret irriteret. Og mine fødder var næsten ved at fryse til is.

I morgen håber jeg bare, at togene kører som sædvanligt. For ellers vil min far holde mig hjemme. Men det ville være dumt, for der er jo semester opgave i morgen. Selvom kørslen med den bus varede 1 times tid. Det var en lang bustur, især når man står op det meste af vejen.

Så det har været lidt en op og ned dag, kan man sige. På nogle punkter savner jeg faktisk lidt København, der var man fri for at tage toget. Men sådan er der jo så meget, kan man sige. Faktisk havde jeg det som om, at jeg var i Jylland med de veje, der gik ligesom en rutsjebane. Men man kan da sige, at hovedsagen er, at jeg kom hjem. Det var lige før, at jeg troede, at jeg skulle til at overnatte på stationen eller hos en i København. Men så ville jeg nok få lidt vanskeligheder med min madpakke og drikkelse eller måske ikke. Tror det kommer meget an på, hvor jeg så skulle sove.

Men heldigvis blev det ikke nødvendigt, for jeg kom hjem i Farum, selvom det tog længere tid, end det normalt ville gøre.

Faktisk så glæder jeg mig til at spille min scene i morgen, selvom den er lidt hård for min stemme, for jeg skal bare råbe og skrige. Og så glider man godt nok en hel del på de aviser, vi bruger. Jeg var fx ved vride om på foden, men det er jo fordi, at man ikke rigtig tænker over, hvor man løber hen, når man lader som om, at det er mega varmt og alt sådan noget. Men ja, det skal nok blive godt, det er jeg sikker på. Glæder mig især til at få det første bevis på, at jeg har gennemgået en semester opgave. :)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program