Jeg forstår det bare ikke mere. Ligesiden jeg var lille har jeg været et socialt udskud. Hjemmefra har alt været godt, jeg har fået en god opdragelse og min familie er stor og dejlig. Mine søskende har klaret sig rigtig godt i alt, ser godt, dygtige i skolen og vigtigst - de er søde mennesker med mange venner. Men det gik bare ikke med den sudste, jeg er den yngste og den mislykkede. Da jeg gik i børnehave kan jeg huske at de andre gjorde grin med mig og jeg måtte aldrig være med når de andre legede. Derfor begyndte jeg at snakke meget når der endelig var nogen at snakke med. Det gør jeg stadig i dag, snakker meget og hurtigt. Da jeg så kom i 2. klasse ville de andre heller ikke snakke med mig lige pludselig, de sagde at jeg var sær, nørdet og grim. De kastede bolde på mig og jeg blev skubbet ind i hække, derfor havde jeg ikke nogle venner. Men jeg skjulte det for mine forældre, de kom sent hjem fra arbejde, så jeg kunne græde når de ikke var der. I 5. klasse fandt de ud af det og jeg skiftede skole, også her var jeg socialt akavdet, det var som om at jeg ikke kunne finde ud af det med at få venner. Så jeg har taget mit 9. skoleår på en efterskole, de fleste er rigtig søde og jeg troede at det gik godt. Men så hørte jeg at der var nogen der bagtalte mig, jeg kan ikke rigtig sige det til nogen på efterskolen for så bryde jeg freden. Nu kan jeg godt se at jeg ikke rigtigt er med socialt.

Bare det at der sker en lille ting, gør at jeg lukker mig inde. Lige nu kan jeg ikke vente til året er omme, så jeg kan komme hjem og få fred. Hvergang jeg sidder alene på mit værelse, overvejer jeg bare at stikke af fra det hele. Jeg hører de ting jeg blev kaldt i de små klasser i hovedet om aftenen. Det hele går bare ikke mere. Mine forældre kan jeg ikke forklare det for, de forstår det ikke. De mener at efter jeg fik psykolog-hjælp og efter at jeg kom på efterskole, så burde alt være godt... Men det er det bare ikke....

Jeg føler mig uden for og ser fejl ved mig selv. Jeg kan godt forstå at folk ikke vil snakke med mig. Jeg er et nørdet mennesker der elsker a fordybe mig i ting, når folk spørger ind til det ved jeg ikke rigtigt hvornår jeg skal stoppe. 

Nu er jeg også begyndt at få anoretiske tildenser, jeg spiser mig aldrig mæt og holder mig konstant sukten. For hvis jeg nu ligner de andre piger, så kan det være at de bedre kanlide mig. Men selv jeg kan høre at det lyder dumt, jeg tror bare stadig på det og derfor gør jeg det..... Jeg er bare ved at bryde sammen.. Hva´fanden skal jeg gøre???