Tegn på at hun kan lide mig?

forumspørgsmål

Tegn på at hun kan lide mig?

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 12 år 7 måneder siden

God dag.

Jeg er 17 år gammel, og jeg har aldrig sådan RIGTIG været i kontakt med en pige. Faktisk, har jeg ikke haft et specielt stort forhold til nogen som helst pige, til trods for at jeg beundrer mange af dem.

Jeg er nu startet et nyt sted i en ny klasse, og jeg fik med det samme øje på denne her ene pige. Jeg synes hun var meget sød, og jeg sad tit og tænkte på, at jeg skulle gå over og starte en samtale med hende. Men det er jeg dog en alt for stor kujon til. Men så skete der noget heldigt. Hun er flyttet til nabolaget og tager den samme bus som jeg gør hver morgen. Det her har så givet mig et stort forspring, og jeg føler også selv at jeg har rykket en grænse. Jeg har aldrig haft sådan en rigtig kontakt med en pige, fordi jeg har ret lav selvtillid. Faktisk, slet ikke nogen selvtillid. Men det går dog lidt bedre nu, end før, selvom jeg ikke er helt tilfreds.... Men det er en anden sag! 

Ser I, nu snakker jeg ret meget med hende. Det er selvfølgelig utrolig dejligt, fordi hun giver mig en følelse af frihed og afslappethed. Men jeg ved jo ikke HELT sådan hvordan piger er overfor drenge. Og jeg har slet ingen ide om de her "tegn" de viser, hvis de kan lide en. Det er derfor jeg spørger om hjælp. Der er nemlig sket en del, og jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, og om det er nogle tegn, eller bare hende der ser mig som en ven. 

 

Ser I, det hele startede for et par uger siden. Jeg sad og snakkede med min ven. Vi skulle have tysk, og derfor har vi byttet lokale. Hun kommer så over med sin veninde og sætter sig ved siden af mig (Jeg ved dog ikke, om der var spærret andre steder)

 

Det synes jeg selvfølgelig er fedt! Nåh, men timen starter og min lærer er ret kedelig, så vi falder hurtigt i snak. Og da vi sidder og snakker kommer jeg med nogle jokes, som egentlig (hvis jeg selv skal sige det) er ret standard jokes fra min side af. Og så flækker hun bare af grin. Jeg er ret overrasket over hendes reaktion, men det er selvfølgelig også fedt, at hun griner af dem, så det bliver jeg naturligvis ved med.

Jeg bemærker så senere i timen, at hun sidder og piller ved mit headset som jeg har hængende ned af skjorten. Jeg spørger så "Hvad laver du?" - selvfølgelig ikke ondt. Måske fordi jeg aldrig har prøvet det før. Så svarede hun, at hun bare sad og trak i dem. Se, selvom jeg ikke har specielt meget forstand på kvinder, så kunne jeg godt forestille mig, at det her kunne betyde noget. Men i første omgang lod jeg det bare være, for det kunne jo være hun bare kede sig. 

 

Så går der et stykke tid, hvor der ikke rigtig sker noget, men så lige pludselig kommer hun hen til mig en dag. Vi har lige spillet et spil. Noget med nogle verber og sådan. Og hun kom så over og snakkede med mig omkring det. Og jeg er selvfølgelig klar med alle de punchlines jeg har. Det ender så med, at hun begynder at sidde og slå mig. Her tænker jeg også, at det bare kunne være noget hun gjorde fordi jeg vandt så meget. 

 

Men da vi så får fri går vi ud og venter på bussen foran skolen. Og så gør hun det igen. Og her begynder jeg at blive opmærksom på det. Og så begyndte hun også at hive i en snor jeg har på jakken. Godt nok ret kort. Og så var det jeg kom i tanke om "Den man elsker tugter man" - men jeg skød det lidt væk igen. Da vi så kommer ned på stationen så gør hun det igen. Og igen inde i bussen! 

 

Og det var ikke sådan "Jeg hader dig!" agtigt. Mere for sjov...

 

Her i dag sad hun så igen og hev i mine høretelefoner, og igen spurgte jeg hvad hun lavede og jeg fik samme respons. Vi snakkede også ret meget i dag. 

 

Jeg kan ikke rigtig beskrive det, men det er som om, at jeg bliver mere vild med hende, jo mere vi snakker sammen. Og nu kan jeg simpelthen ikke få hende ud af hovedet. Men jeg tør ikke spørge, for hvis alt det jeg lige skrev ikke betyder noget, så kan det ødelægge det vi "har" - ja, jeg ved ikke om det er meget, men under alle omstændigheder er hun utrolig flink og har en rar personlighed. 

 

Det er derfor, at jeg må ty til denne metode. Jeg har virkelig brug for jeres hjælp. Skal jeg gå efter den, og spørge hende ad? Måske invitere hende ud? Eller skal jeg bare lade den ligge og gå min vej ligesom alle de andre gange. 

 

Mange tak fordi du gad at læse. Nu beder jeg bare til Gud om, at hun ikke kender til den her hjemmeside, og at hun i så fald ikke finder den her tråd. For det kunne jo være, at hun kan genkende noget af det. 

Kommentarer

Hvis du siger at du bliver mere vild med hende dag for dag tror jeg hun vil have dig til at blive vild med hende. Du skal ikke være bange for at miste hende som så, piger har det sådn at de vil være din ven selvom det bliver et nej. Synes du skal spørge hende på et tidspunkt hvor i måske sidder i bussen og hun piller ved dit headset så skal du bare spørge om hun kan li' dig fordi hun vil jo gerne have din ommærksomhed, hvis hun så godt kan li' dig er din fremtid jo lys :) Håber dig og hende kommer godt ud af det. Hilsen mig :D

565

 PS du skriver godt nok meget haha :)

598

Ja. Har selv prøvet det. Og kender. Godt til det.

566

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program