Trekant?

brevkassespørgsmål

Trekant?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Hej cyberhus. Det er sådan at jeg rigtigt godt kunne tænke mig at prøve en trekant. Jeg har snakket med min kæreste om det og han siger at han gerne vil. Jeg aftalte det så mere med en veninde og hun var også på. Da vi kom til at skulle aftale en dag sagde min kæreste at han ikke ville alligevel. Efter noget stykke tid sagde han så at han gerne vil. Og så igen at han ikke vil. Jeg spurgte ind til det og han sagde at han ikke vil, fordi han føler at han vil være mig utro, og tror jeg vil slå op med ham efter følgende. Jeg har snakket med ham om det, og han sagde så han gerne ville. Igen sagde han så at han ikke ville, og at han er bange for at han så vil være mig utro og at jeg vil gå fra ham. Jeg er meget itvivl om han vil eller ikke vil. Jeg er bange for at træffe den forkerte beslutning og gøre noget forkert. Jeg fortalte at det ville være lige meget, og jeg så kunne gøre det i mit næste forhold/ et tidspunkt jeg blev single igen, da jeg selvfølgelig vil respektere at han ikke vil. Efter nogle dage siger han så at han gerne vil igen, og så alligvel ikke vil. og så igen det med utro, og gå fra hinaden. Det forvirre mig ret meget, og jeg vil ikke tvinge/eller ende med at gøre noget han ikke har lyst til. Og jeg er bange for at det går galt. Hvordan kan jeg snakke med ham om at jeg ikke vil gå fra ham, og han ikke er mig utro? og om han egenligt vil eller ikke vil? Jeg er bange for at han føler sig presset til at gøre det, for det er nemlig ikke meningen.

 

På forhånd tak 

Svar: 

Hej med dig

Jeg kan godt forstå du er noget forvirret hele situationen. 

Det lyder som om din kæreste står et sted, hvor han ikke kan overskue konsekvenserne af at prøve en trekant. Om det er noget han kan se sig selv som en del af. Det lyder som om han gerne vil prøve, men at han samtidig er meget bange for hvad det kan føre til. 

Jeg tænker at du har gjort det rigtige ved at lytte til ham, og ikke presse på. 

Jeg er ikke sikker på at du kan sige noget der får ham til at finde ro med at en trekant ikke vil føre til at I går fra hinanden. For det lyder som om det er en frygt der er så stærkt plantet i ham lige nu. Jeg tænker ikke der er ord der kan ændre hans frygt. Måske kan tid? Måske har din kæreste brug for at føle sig mere tryg og sikker I jeres forhold? Eller måske mere sikker på sig selv? 
For at kunne kaste sig ud i at eksperimentere seksuelt, har de fleste nok brug for at føle sig trygge, og det lyder ikke til at din kæreste er der lige nu. Måske vil det bare aldrig være noget han faktisk har lyst til at prøve, men det kan som sagt også være at han "bare" har brug for mere tid. 

Måske skulle du være den der træffer en beslutning. Når en trekant, lige nu og her, ikke er afgørende for dit forhold, kan det måske gøre det lidt lettere for din kæreste, hvis du træffer en beslutning. 
Det er tydeligt at du ikke ønsker at presse ham. Men måske føler han sig presset alligevel, og derfor skrifter han hele tiden mening. 
Jeg tror det kunne hjælpe ham, hvis du træffer en beslutning, i stedet for at lade "bolden" ligge hos ham. 

Måske kan det give lidt ro på hele situation, hvis du ligesom "lukker" ned for det her i en periode. Hvis du er helt okay med at vente, som du skriver.  Fordi I som par ikke er klar...for det virker det ikke til at I er. Du er måske...men I er ikke. 
Var det en mulighed at sige til din kæreste at du ikke har lyst til at prøve lige nu alligevel. Fordi du ikke føler at I er klar. Fjerne presset fra ham, og tag det på dig. Så bliver det ikke ham der siger ja eller nej, men dig der siger...ikke lige nu.
Det giver selvfølgelig kun mening, hvis du er helt okay med at vente. 

Som du selv skriver er en trekant også noget du kan afprøve på et senere tidspunkt. Måske kan det sagtens blive med din kæreste. Måske bare ikke lige nu. 
Jeg håber I finder en løsning på situationen, som er god for jer begge to. 

Mange hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program